Kommende baneprojekter

Banedanmark arbejder med planlægning af flere typer baneprojekter - både anlægsprojekter, hvor mulighederne for at opføre en ny banestrækning undersøges, men også med udbygninger af de eksisterende spor samt med moderniseringer af stationer og lignende.

Planlæggende myndighed
Som planlæggende myndighed for jernbaneanlæg har Banedanmark ansvaret for at: 

  • Forberede forslag til projekteringslov
  • Gennemføre VVM-undersøgelse - herunder offentlig høring
  • Løbende at informere Transportministeriet og Folketinget om undersøgelsens forløb
  • Inddrage offentligheden

og efterfølgende at:

  • Orientere om undersøgelsens endelige resultat samt
  • Forberede et forslag til anlægslov

Et politisk besluttet anlægsprojekt udføres som hovedregel af Banedanmark, som står for detailprojektering, udbud af entreprenørydelser, anlægsarbejde og naboinformation.

Ekspropriationer gennemføres af en uafhængig, statslig ekspropriationskommission.

Forbereder og følger op
Banedanmark forbereder politiske beslutninger om statslige investeringer i jernbanenettet og følger op på igangsatte projekter for at sikre, at projektet bliver gennemført i overensstemmelse med den politiske beslutning.

Læs mere om de projekter Banedanmark arbejder på netop nu i menuen til venstre

Banedanmark - Amerika Plads 15 - 2100 København Ø - Tlf. 8234 0000 - banedanmark@bane.dk