Punktlighed

 

I Banedanmark måler vi punktlighed på 2:59 minutter. Fra kundeundersøgelser ved vi, at tre minutter er grænsen for, hvornår man som passager føler sig forsinket.

Vores måde at opgøre punktlighed afspejles i vores resultatkontrakt med Transport- og Bygningsministeriet. Fra 2015 er opgørelsen ændret fra 4:59 togrettidighed til 2:59 kunderettidighed og fra 2017 til begrebet 2:59 kundepunktlighed.

Vi måler på rettidige ankomster inden for 2:59 minutter og vægter for passagerer. Det vil sige, at et tog i myldretiden med mange passagerer vægter mere end en afgang med færre passagerer i ydertimerne. Tog aflyst mindre end 72 timer før afgang tæller som forsinket.

Målsætning
Banedanmarks målsætning er, at kundepunktligheden for DSB fjern- og regionaltogene skal være minimum 82,4%. På S-banen er målsætningen minimum 92,3%.

Derudover har Banedanmark også et mål for Arriva, som er 93,0%.

Læs mere på siderne til venstre
På siderne her til venstre kan du se kundepunktlighedstal for både fjernbanen og S-banen. Vi opgør punktligheden her på hjemmesiden kvartalsvis. 

Banedanmark - Amerika Plads 15 - 2100 København Ø - Tlf. 8234 0000 - banedanmark@bane.dk - CVR 18632276