Privatliv

Her kan du læse, hvordan banedanmark.dk anvender cookies samt vilkår i forbindelse med anvendelse af Banedanmark-apps.


Indhold:
Om cookies
Om apps
App-specifikke vilkår

 

Om cookies

En cookie er et lille stykke kode der gemmes på din computer, mobiltelefon eller hvad du bruger til at surfe på internettet med.

Cookies har mange anvendelsesmuligheder, men bruges grundlæggende til at gemme informationer om brugernes adfærd på nettet, eller til at sikre at en side eller løsning fungerer rent teknisk.

En cookie er en passiv fil og kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Oftest hjælper den med at analysere, hvordan hjemmesiden benyttes, for at webredaktionen kan forbedre brugeroplevelsen. I flere tilfælde kan cookies være nødvendige for at levere en service.

Brug af cookies på banedanmark.dk
Banedanmarks formål med at bruge cookies på banedanmark.dk er, at give dig en bedre brugeroplevelse. Derudover indeholder de cookies vi bruger ingen personlige oplysninger.

Webanalysecookie
For løbende at forbedre indholdet, og gøre din samlede oplevelse bedre, indsamler vi løbende anonymiseret statistik om brugen af banedanmark.dk ved hjælp af Google Analytics. Disse målinger bruges til at lave statistik over brugen af websitet, samt til at finde uhensigtsmæssigheder på websitet, så vi kan forbedre din oplevelse af banedanmark.dk.

Webanalysecookien indeholder et tilfældigt genereret ID, der anvendes til at genkende din browser, når du læser en side. Cookien indeholder ingen personlige oplysninger og anvendes kun til webanalyse.

Sådan undgår eller sletter du cookies
Ønsker du ikke at modtage cookies fra banedanmark.dk skal du under internetindstillinger i din browser, vælge avancerede cookieindstillinger, og tilføje banedanmark.dk til listen over websites, du vil blokere cookies fra.
 
Herinde kan du også slette individuelle cookies eller alle de cookies, som din browser har gemt.
 
Hvis du sætter din browser op til at nægte cookies, skal du være opmærksom på, at der kan være funktionalitet på forskellige websites, der ikke virker.

Samtykke til cookies
Vi opfordrer dig til at acceptere de cookies banedanmark.dk anvender, da de hjælper os til at forbedre brugeroplevelsen for dig og mange andre.


Om apps

Slutbruger-licensvilkår for anvendelse af Banedanmark-apps

Generelt
Banedanmark stiller forskellige apps til rådighed for samarbejdspartnere og leverandører til løsning af opgaver på forskellige områder.
Ved at ibrugtage Banedanmark apps accepterer du at blive bundet af disse anvendelsesvilkår.
Banedanmark app'en og alle rettigheder forbundet hermed, fx varemærkerettigheder, ophavsrettigheder og andre immaterielrettigheder til app'en og den tilhørende software, tilhører Banedanmark, Amerika Plads 15, DK-2100 København Ø, Danmark.

Brugsretten
Du får en ikke-eksklusiv og uoverdragelig ret til at bruge app'en på enhver smartphone eller tablet (iOS eller Android), du ejer eller kontrollerer, inden for rammerne af disse anvendelsesvilkår og den danske ophavsretslovgivning. Du må ikke distribuere app'en eller gøre den tilgængelig over et netværk. Du må ikke udleje, lease, udlåne, sub-licensere eller sælge Banedanmark-apps. Du må ikke søge at udlede sourcekoden, modificere, eller skabe afledte værker (derivater) af Banedanmarks apps.
Enhver overtrædelse af disse anvendelsesvilkår og/eller overtrædelse af den danske ophavsretslovgivning vil automatisk ophæve din ret til at anvende app'en i henhold til disse anvendelsesvilkår. Ud over at ophæve din ret til at anvende app'en, kan enhver overtrædelse af disse anvendelsesvilkår og/eller overtrædelse af den danske ophavsretslovgivning medføre retslige skridt imod dig.
Banedanmark kan til enhver tid tilbagekalde eller ændre din ret til at anvende app'en i henhold til disse anvendelsesvilkår.

Databeskyttelse
Du tillader, at Banedanmark indsamler visse personlige oplysninger vedrørende din brug af app'en og tekniske oplysninger om din smartphone eller tablet. Banedanmark forbeholder sig ret til at videregive disse oplysninger til tredjepart i forbindelse med fejlretning eller videreudvikling af app'en.

GPS-data
I det tilfælde at app'en benytter GPS-data i forbindelse med det workflow, som app'en understøtter, anvendes disse data udelukkende til løsning af de arbejdsopgaver, som app'en er tiltænkt. Banedanmark videregiver ikke disse oplysninger til tredjepart, medmindre det er nødvendigt i forbindelse med fejlretning eller videreudvikling.

Kamera-data
I det tilfælde at app'en benytter kamera-data i forbindelse med det workflow, som app'en understøtter, anvendes disse data udelukkende til løsning af de arbejdsopgaver, som app'en er tiltænkt. Banedanmark videregiver ikke disse oplysninger til tredjepart, medmindre det er nødvendigt i forbindelse med fejlretning eller videreudvikling. 

Ansvarsbegrænsning
Denne app er gratis og tilbydes af Banedanmark som "den er og forefindes". Banedanmark påtager sig intet erstatningsansvar for misligholdelse af kontrakt, manglende performance, manglende funktionalitet eller forsinkelser i app'en.
Banedanmark påtager sig intet erstatningsansvar for skader på din smartphone eller tablet forårsaget af app'en, tab af data, tabt avance eller andre skader forårsaget af app'en.

 

App-specifikke vilkår

App: Banedanmark kvalifikationer

Denne app benyttes til kontrol af kvalifikationer hos personale, der arbejder på banenettet. App'en gør brug af følgende specialfunktioner på enheden:
Kamera - anvendes udelukkende til at scanne QR-koder på Banedanmarks kvalifikationskort. Data videregives ikke til 3. part.
GPS - anvendes til at registrere hvor kontrollen har fundet sted og gemmes i Banedanmarks systemer. Data videregives ikke til 3. part.


Banedanmark - Amerika Plads 15 - 2100 København Ø - Tlf. 8234 0000 - banedanmark@bane.dk - CVR 18632276