Forside stifinder Om jernbanen Dansk jernbanehistorie

Dansk jernbanehistorie

Links

Jernbanemuseet

	Nedenstående oversigt har fokus på jernbaneinfrastrukturens udvikling og er derfor ikke en samlet fremstilling af jernbanehistorien i Danmark.
2007	Ringbanen ved København gøres færdig med indvielsen af Ny Ellebjerg Station i januar.
2006	Der vedtages en ny økonomisk trafikaftale for 2007-2014, som betyder, at jernbanen i løbet af de otte år får nye spor på ca. 42% af jernbanenettet. Over 1300 km spor skal udskiftes, ligesom der skal fornyes 800 broer, graves 600 km grøfter og opstilles 325 km hegn. Desuden skal dele af køreledningsanlæggene og teletransmissionsnettet udskiftes. Der træffes også en politisk principbeslutning om, at signalerne på banenettet skal udskiftes fra 2014-2020.
2004	Banestyrelsen bliver til Banedanmark. Navneændringen markerer, at Banedanmark ikke længere er en styrelse, men en statsejet virksomhed ledet af en bestyrelse og en direktion.
2003	Trafikstyrelsen for Jernbane og Færger dannes. Den nye styrelse skal stå for udbud af tog- og færgetrafik, planlægning af nye infrastrukturprojekter samt varetage koordinerende og sikkerhedsmæssige hensyn i sektoren. Trafikstyrelsen samler opgaver, der tidligere har ligget i Banestyrelsen, Færdselsstyrelsen, DSB, Jernbanetilsynet og Trafikministeriets departement.
2002	Der etableres dobbeltspor på S-banen mellem Ballerup og Frederikssund.
2001	Amtskommunerne overtager de statslige ejendele i privatbanerne.
2000	Øresundsforbindelsen indvies.
1997	Banestyrelsen dannes som statsvirksomhed under Trafikministeriet, uafhængig af operatørselskaberne. Storebæltsforbindelsen indvies.
1996	Der etableres dobbeltspor mellem Vojens og Tinglev.
1993	Automatisk togkontrol (ATC) indføres på strækningen København-Århus. Forbindelsesbanen Snoghøj - Taulov åbnes.
1990	IC3-tog tages i brug i alle lyntogsforbindelser i Danmark. Året efter indføres køreplan K91, hvor IC3-tog indsættes i alle intercityforbindelser, fra 1993 også til Hamburg.
1989	Der indføres S-togsdrift på den enkeltsporede bane mellem Ballerup og Frederikssund.
1988	Ulykken i Sorø medfører, at projektering med automatisk togkontrol (ATC) på hovedstrækninger fremskyndes. Ny monoblokbetonsvelle indføres. Samtidig bygges ny svellefabrik til fabrikation af disse sveller i Fredericia.
1987	1. etape af Driftcentralen i København tages i brug, hvorfra al toggang på DSB's strækninger i hele landet kan overvåges. Vekselsporsdrift tillades. Dobbeltspor mellem Vipperød og Holbæk og mellem Brørup og Bramming ibrugtages.
1986	Første elektrificerede fjernbanestrækning Helsingør-København H tages i brug. Strækningen København H-Roskilde elektrificeres i 1988. 1989 udbygges strækningen til Slagelse og i 1992 til Korsør. I 1995 tages første strækning vest for Storebælt mellem Odense og Fredericia i brug, og alle elektrificerede fjernbanestrækninger til dato står klar med indvielsen af Storebæltsforbindelsen i 1997. Sidste manuelle bomanlæg med håndsving og wiretræk (mellem Randers og Aalborg) erstattes af automatiske anlæg eller niveaufri krydsninger. Det sidste manuelle bomanlæg er elektrisk og betjenes fra Skørping Station.
1983	Sidste etape af S-banen langs Køge bugt fra Solrød Strand til Køge åbnes.
1979	Togradio indføres på hovedstrækninger, på sidebaner først fra 1989-90.
1975	Nyt signalreglement, der primært tager sigte på fjernstyringsanlæg.
1972	1. etape af S-banen langs Køgebugt fra København til Vallensbæk åbnes. Første automatiske hastighedskontrolanlæg (HKT) tages i brug på S-banen mellem Vanløse og Ballerup. A/S Storno leverer radiotelefonanlæg til S-tog.
1971	En lang række af DSBs sidebaner nedlægges, bl.a. diagonalbanen fra Langå til Esbjerg over Laurbjerg-Silkeborg-Grindsted-Bramming.
1968	Ny type togviserskilte tages i brug på København H. Tonefrekvensstyret linjeblokanlæg med fuldtransistoriserede radiotelefonanlæg tages i brug på den nye S-togsstrækning Holte-Hillerød. Sidste danske smalsporede strækning Rønne-Neksø på Bornholm.
1967	Nyt sikringsanlæg tages i brug på København H. Baneplanudvalgets betænkning udkommer, der opdelte landets jernbanenet i kategorier efter eksistensberettigelse. Mange privatbaner var allerede indstillet til nedlæggelse i forvejen, men betænkningen fik i stedet konsekvenser for en række statsbanestrækninger, der blev helt eller delvis nedlagt i 1971.
1965	Ry station fjernstyres fra Silkeborg med nyt system, der benytter tonefrekvenser.
1964	Rangering med VHF-radioanlæg på MH-lokomotiver indføres. Første automatiske DSB-telefoncentral tages i brug i Århus. Automatisering er tilendebragt året efter.
1963	Fugleflugtslinjen indvies (ny jernbanestrækning Nykøbing F.-Rødby Færge og færgerute Rødby-Puttgarden). Hele strækningen Vordingborg-Rødby Færge blev fjernstyret fra Nykøbing F. I denne periode oprettes fjenstyringscentraler i Struer, Vojens, Aalborg, Fredericia, Skanderborg, Roskilde, Kalundborg og Helsingør. Togviserskilte med mange tekstmuligheder indføres, bl.a på København H, Nykøbing F og Rødby Færge.
1962	Venstresporssignaler for dobbeltspor indføres.
1959	Første enkeltsporede automatiske linjeblokanlæg med sporisolationer tages i brug på strækningen Nykøbing F-Gedser. Signalvæsenet får nyt stort værksted i Vanløse.
1958	Betonsveller og langskinnespor finder for første gang anvendelse i større omfang på den fynske hovedstrækning. Højgaard & Schultz bygger betonsvellefabrik i Fredericia.
1957	Første automatiske helbomanlæg på dobbeltsporet bane ibrugtages mellem Nyborg og Odense (Ullerslev). Første fjernskrivernet og bilpladsreserveringsanlæg tages i brug.
1956	Første fjernstyrede krydsningsstation med linieblok baseret på akseltællere tages i brug. Det drejer sig om Masnedø, der fjernstyres fra Vordingborg. Lyngby-Nærum Jernbane havde dog allerede taget den automatiske krydsningsstation Ørholm, der blev fjernstyret fra Nærum, i brug i 1951. Samtidig tages første fjernstyrede station (Hjulby) i brug på dobbeltsporet bane. I 1962 færdiggøres fjernstyring af strækningen Nyborg-Fredericia; der etableres automatiske helbomsanlæg samt varslingsanlæg for perronovergange ("Gå ikke over sporet, der kommer tog"). VHF-radioanlæg tages i brug på Storebæltsfærgerne.
1955	Privatbanekommissionen afgiver betænkning. Banerne opdeles i tre grupper med hensyn til fremtidig beståen: Levedygtige baner, eksistensberettigede baner i en årrække, baner indstillet til nedlæggelse. Hermed begyndte afviklingen af store dele af Danmarks privatbaner i årene 1956-1972.
1953	Nyt signalreglement, blandt nyhederne er indkørselssignaler med forgreningsangivelse, legalisering af gradvis gennemkørsel og indføresle af slutsignaler med blinklys. Der indføres ny type relæsikringsanlæg hvor vippetapnøgler erstattes af DSI´s tryknøgler, første gang indført på Glostrup station. Køreledningstilsynets udrykningskøretøjer udstyres med VHF-radioanlæg.
1952	Første automatiske bomanlæg tages i brug ved Buddinge station. En forsøgsstrækning med langskinnespor og betonsveller tages i brug mellem Hedehusene og Roskilde. DSB havde dog allerede i 1949 eksperimenteret med ilæggelse af betonsveller mellem Kolding og Lunderskov.
1951	Første elektriske togviserskilte tages i brug på Hellerup og Svanemøllen stationer.
1949	Sydfynske Jernbaner (SFJ) overtages af DSB. Begrebet "uegentlige togfølgestationer" overtages fra SFJ, hermed menes stationer, hvor togpersonalet er behjælpelige med togkrydsninger. Den sidste af denne type stationer (Frørup) forsvinder med Nyborg-Svendborg banens nedlæggelse i 1964. Systemet havde dog dels været praktiseret hos DSB allerede i 1906, idet stationerne på den i dette år indviede Herning-Viborg bane blev ekspederet af kvindelige ekspeditricer.
1948	Dansk Signal Industri konstruerer en ny type hvilestrømsskinnekontakt, specielt til brug for automatiske overkørselsanlæg. Samtidig får Signalvæsenet sit eget værksted. København-Slangerup banen overtages af DSB, her installeres i de følgende år nye relæsikringsanlæg.
1947	Første radaranlæg installeres på den nybyggede Storebæltsfærge M/F Fyn.
1946	Ny type elektromekanisk centralapparat konstrueres af Dansk Signal Industri A/S og DSB i fællesskab, der i første omgang installeres som erstatning for krigsskadede anlæg. I den egenskab installeres sådanne anlæg bl.a. i Hillerød og Bramminge , men senere også som erstatning for ældre anlæg.
1945	Næstved-Præstø-Mern Banen lejer et svensk skinnebudtog, som bliver forbillede for en serie danskbyggede skinnebusser til danske privatbaner. Det første danske sæt leveres i 1947 til Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane.
1944	Nyt signalreglement.
1939	Den sidste af de smalsporede sønderjyske amtsbane-strækninger Haderslev-Toftlund indstiller driften. Trafik-kommissionen nedsat i 1936 af Ministeriet for offentlige Arbejder afgiver betænkning. En række sidebaner hos DSB og alle privatbaner blev behandlet med hensyn til deres fremtidige bestå
1938	Ny Limfjordsbro og Oddesundbroen indvies. Der indføres nyt skinneprofil på 60 kg/m, der forsøgsvis ilægges mellem Brørup og Vejen. Skinnesvejseanstalten etableres på Fredericia gamle stations arealer. Skinnesvejsning af skinner indtil 30 meters længde påbegyndes.
1937	Storstrømsbroen indvies
1936	2. og 3. etape af den midtsjællandske jernbane mellem Ringsted og Frederikssund nedlægges. 1. etape af banen mellem Ringsted og Næstved, der er anlagt med dobbeltspor og bl.a. anvendes til international trafik i forbindelse med det sydlige udland, fortsætter. En klapbro, der førte banen over Roskilde Fjord, genanvendes på den nye Limfjordsbro.
1935	Lyntog indføres, og Lillebæltsbroen åbnes. Nyt signalreglement legaliserer daglyssignaler, der blev indført i forbindelse med S-banens ibrugtagning. Fredericia ny banegård indvies; her ibrugtages et nyt elektrisk sikringsanlæg uden mekanisk aflåsningsregister.
1934	Første S-togsstrækninger Frederiksberg-Hellerup-Klampenborg, og Hellerup-København H indvies
1933	Første overkørselssikringsanlæg tages i brug .
1932	Første DSB-strækninger nedlægges (Tørsbøl-Padborg, Vester Sottrup-Skelde). Samtidig begynder DSB rutebildrift. I Hellerup forsøges med elektrisk opvarmning af sporskifter for smeltning af sne.
1930	På strækningen Klampenborg-Skodsborg indføres automatisk linjeblokanlæg af fransk fabrikat. De første automatiske mellembloksignaler sættes i drift ved Trepilelågen på samme strækning. Automatisk linjeblok indføres ligeledes på den nyåbnede ydre godsbanestrækning fra Harrestrup til Lersøen (i dag en del af den kommende Ringbane) Noget af strækningen fjernbetjenes fra krydsningsstationen Flintholm ved Vanløse.
1929	Nyt elektromagnetisk sikringsanlæg tages i brug på den nye Århus H. Der anvendes for første gang dværgsignaler, rangersignaler til brug for rangering. Anlægget er i brug til 1998. Samtidig indføres radiotelefoni med færgerne på ruterne Korsør-Nyborg, Kalundborg-Århus og København-Malmö. Radiosenderen er placeret i Ringsted.
1928	3. etape af den midtsjællandske jernbane fra Hvalsø til Frederikssund åbnes. Grundet meget ringe trafik på den midtsjællandske jernbane mellem Ringsted og Frederikssund opgives færdiggørelsen af 4. etape af banen mellem Frederikssund og Hillerød.
1925	De første benzinmotorvogne fra Triangel tages i brug på strækningen Århus Østbanegård-Risskov.
1923	Nyt signalreglement indføres, der i mange henseender dog er uændret fra 1903. I reglementet medtages dog en række lokale signaler, ligesom der for første gang foreskrives blinklys i fremskudte signaler.
1922	Selektortelefoner af type Western-Electric indføres på strækningen København-Roskilde.
1920	Ved genforeningen af Sønderjylland overtages hermed en række strækninger, hvor tyske sikkerhedssystemer har været gældende. I de følgende år ændres strækningerne, så de opfylder danske sikkerhedsnormer.
1917	Boulevardbanen åbner. På grund af materialesituationen under 1.verdenskrig kan kun kystbanesporene ibrugtages. Først i 1921 kan 3. og 4.spor tages i brug og den sidste rest af Københavns 2. hovedbanegård, Nordbanegården, kan nedlægges.
1916	Den første længere telefonforbindelse ibrugtages på strækningen Fredericia-Esbjerg. Samtidig etableres radiotelegrafforbindelse på Gedser-Warnemünde-overfarten.
1912	Året giver navn til et nyt elektromekanisk sikringsanlæg, kaldet DSB 1912. Dette system bliver vidt udbredt og kan findes i drift i 1990´erne på Københavns S-bane, endnu i dag på Lersøen, samt også i Ringsted, Horsens og Randers.
1911	Københavns tredie og nuværende hovedbanegård åbnes.
1908	Folketinget vedtager anlæggelsen af den midtsjællandske jernbane fra Næstved til Hillerød over Ringsted-Hvalsø-Frederikssund. Banen bygges i 4 etaper.
1905	Skinnemetervægt på 45 kg/m indføres på den fynske hovedbane fra Nyborg til Strib. Der kan derefter anskaffes sværere hurtigtogslokomotiver, fra 1907 påbegyndes således anskaffelsen af de første store eksprestoglokomotiver, P-maskinerne.
1903	Nyt signalreglement indføres. Mastesignaler forsynes med gennemkørselsarm, nederste arm og fremskudte signaler får "svalehale"-form. Hvid lysfarve afskaffes.
1903	Jernbanefærgeruten Gedser-Warnemünde åbnes.
1901	Første elektromekaniske sporskifte-og signalsystem indføres på Københavns Godsbanegård. Dele af dette system er i brug til 1971.
1897	Skinneprofil på 37 kg/m indføres til anvendelse på hovedstrækninger. Anvendes første gang på Kystbanen fra Østerbro til Helsingør.
1892	Første jernbanefærgerute til udlandet åbner mellem Helsingør og Helsingborg.
1890	Første fælles signalreglement for DSB: Der udstikkes regler for betydning af rødt, grønt og hvidt (Kør igennem) lys. Betegnelsen "Fremskudt signal" afløser "Distancesignal", som blev indført i 1876. Første regler for sporskiftesignaler, standsignaler, signaler med stationsklokke, signaler på tog, fløjte-og knaldsignaler. Grundlaget for signalreglementer af i dag er skabt.
1889	Svelleimprægnering anvendes for første gang. De Sjællandske baner begynder rederidrift.
1883	Jernbanefærgeruten over Storebælt fra Korsør til Nyborg åbnes.
1882	Thybanen fra Oddesund Nord til Thisted åbner. Der anvendes en særlig let overbygning på 17,5 kg/m., som i 1884 også anvendes på strækningerne Skive-Glyngøre og Tommerup-Assens. Omkring århundredeskiftet udskiftes sporene dog med sværere overbygninger.
1880	Det Sjællandske Jernbaneselskab overtages af staten. De sjællandske og jysk/fynske Statsbaner drives dog som to selvstændige selskaber til 1885, herefeter benævnt "De Danske Statsbaner, DSB.
1879	Første større danske jernbanebro, broen over Limfjorden ved Aalborg indvies.
1878	Første strækningsblokanlæg system Siemens & Halske indføres på Klampenborgbanen. Samtidig indføres centralaflåsning af sporskifter i Hellerup og Klampenborg. Sporskifter og signaler blev betjent fra et centralt sted, så man kunne være sikker på, at et sporskifte ikke kunne omstilles, mens der var signal for tog. Centralaflåsning indføres efterhånden, men f.eks. Københavns (2.) Hovedbanegård fik ikke dette system før i 1897!
1876	Første signalreglement. Reglementet er ret forskelligt for Sjælland og Jylland/Fyn. På Sjælland fortæller signalerne primært om banens tilstand, i Jylland/Fyn om, hvilke regler togpersonalet skal udføre.
1875	Der indføres for første gang stålskinner. Disse havde en metervægt på 31,3 kg/m og blev første gang anvendt til sporforstærkning mellem Roskilde og Korsør.
1872	Første danske jernbanefærgerute åbner mellem Strib og Fredericia
1871	Strækningen Skanderborg-Silkeborg åbner. Der anvendes skinnevægt på 22,3 kg/m.
1869	Første danske privatbane åbnes fra Maribo til Bandholm.
1867	De jysk-fynske Statsbaner overtager det private Det Danske Jernbanedriftselskab, der havde haft alvorlige økonomiske problemer.
1865	Første jernbane på Fyn åbnes fra Nyborg til Strib
1865	Elektromagnetisk telegraf indføres på strækningerne København-Hillerød-Helsingør og København-Klampenborg
1864	Københavns 2.hovedbanegård åbnes
1862	Første jernbane i Jylland åbnes fra Århus til Randers, som drives af Det danske Jernbanedriftselskab. Der anvendes for første gang armsignaler efter engelsk forbillede. Der anvendes en skinnevægt på 68 pund pr. yard, svarende til 33,7 kg/m.
1856	Elektrisk morsetelegraf ibrugtages på strækningen København-Korsør
1847	Første jernbane åbner i det danske kongerige fra København til Roskilde. Driften forestås af Det Sjællandske Jernbaneselskab, som blev oprettet i 1845. Som sikkerhedssystem anvendes optisk telegraf, som også anvendtes på Altona-Kiel banen. Sporet var anlagt med svejsejernskinner på 58 pund pr. yard, svarende til ca. 28,8 kg/m.
1844	Første jernbane åbner i det danske monarki (kongeriget og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg) fra Altona til Kiel som "Die König Christian des Achten Ostseebahn".
1825	Første jernbane åbnes i verden, Stockton-Darlington i England

Kilder

På sporet I-III, Jernbanerne, DSB og samfundet, udg. af Jernbanemuseet, Odense 1997 (150 års jubilæumsværk for DSB)

Niels E. Jensen og Benny Mølgaard Nielsen: De danske jernbaners signaler og sikkerhedssystemer gennem 150 år, udg. af Banebøger, Smørum 1998

DSB Sikringsteknik fra Sikringsteknikeren og Signalteknik, udg. af DSB Bane Infrastruktur 1995

DSB Årsberetning, diverse årgange

Vingehjulet, diverse årgange