Sommerproblemer på banen

Hvorfor opstår der problemer på banen om sommeren?

Varme temperaturer kan give risiko for solkurver. Kombinationen af varme skinner og gamle og slidte spor øger risikoen for, at der opstår solkurver. Ved risiko for solkurver nedsættes hastigheden på banen for fortsat at opretholde det høje sikkerhedsniveau.

På dele af det danske jernbanenet er der problemer med såkaldte duoblok-sveller, som ruster, og med manglende ballast. Ballasten er det lag af grus og sten, der ligger under sporet. Både rustne duoblok-sveller og manglende ballast skyldes det store efterslæb på jernbanen, og begge dele giver øget risiko for solkurver. Ved høje skinnetemperaturer på strækninger, hvor der mangler ballast eller ligger duoblok-sveller, sætter Banedanmark derfor hastigheden ned.

En solkurve er en utilsigtet kurve i sporet, som opstår ved høje skinnetemperaturer. Under normale omstændigheder er jernbaneskinnerne i et spor sammensvejset til én lang skinne samtidig med, at det ligger fastspændt. Jo højere temperaturer jernbaneskinnen udsættes for, jo mere trykspænding er der i skinnen. Men ved særligt høje temperaturer kan der opstå så store trykspændinger i skinnen, at sporet ikke længere kan modstå presset, hvilket først får sporet til at løfte sig en smule fra jorden, hvorefter det bøjer ud til siden i en utilsigtet kurve - en solkurve.

Solkurver er sjældne, men for konstant at opretholde det høje sikkerhedsniveau på jernbanen sættes hastigheden ned, når der er risiko for solkurver, og altså før en solkurve opstår.

Hvor opstår der solkurver?
Solkurver kan i princippet opstå i alle spor, der udsættes for direkte sollys, men risikoen for solkurver øges væsentligt, hvis forholdene i et spor ikke er ideelle. Et eksempel på at forholdene ikke er optimale kan være et igangværende eller netop afsluttet sporarbejde, fordi sporet her endnu ikke er helt stabilt.

Et andet eksempel kan være, hvis der er fejl i sporet eller problemer med sporets tilstand. Et spors modstandsevne mod solkurver afhænger af sporets vedligeholdelse og konstruktion.

Kombinationen af høje temperaturer og slidte spor giver højere risiko for solkurver. For til enhver tid at opretholde det høje sikkerhedsniveau på jernbanen sættes hastigheden ned, hvis der er risiko for solkurver.

Duoblok-sveller, som ruster, og manglende ballast er to forhold, der giver øget risiko for solkurver. Ved høje skinnetemperaturer på strækninger, hvor der mangler ballast eller ligger duoblok-sveller, sætter Banedanmark hastigheden ned. Både rustne duoblok-sveller og manglende ballast skyldes det store efterslæb på jernbanen,  og indtil efterslæbet er indhentet kan der være problemer på banen, særligt om sommeren. 

Ved hvilke temperaturer opstår solkurver?
Under normale omstændigheder skal skinnetemperaturen være minimum 55° C, før der er risiko for dannelse af solkurver. Men hvis forholdene i et spor ikke er ideelle, vil der blive ført særligt tilsyn med sporet, når skinnetemperaturen overstiger 40 °C, og om nødvendigt vil hastigheden blive sat ned.

Hvor alvorlig er en solkurve?
Enhver risiko for solkurver behandles med stor alvor, da den i værste fald kan føre til både togafsporing og sammenstød mellem to tog. Hvis der opstår en solkurve kan det være nødvendigt at standse al togdrift i et spor. Hvis Banedanmark vurderer, at der er risiko for dannelse af solkurver på en strækning, vil en banevagt føre - om nødvendigt døgnbemandet - tilsyn med sporet. Ved risiko for solkurver sættes hastigheden ned til max 80 km/t for fortsat at opretholde det høje sikkerhedsniveau på banen.

Hvad gør Banedanmark

Ved risiko for solkurver sætter Banedanmark hastigheden ned.
De steder, hvor der er tale om rustne duoblok-sveller og manglende ballast, vil problemet gradvist blive udbedret. I løbet af sommeren 2007 udskifter Banedanmark således sporene på to af de mest trafikerede og slidte strækninger, hvor der også er problemer med rustne duoblok-sveller. I løbet af de kommende år skal flere belastede strækninger fornyes. Da der er et stort fornyelses- og vedligeholdelsesefterslæb, vil det først være i løbet af de næste 2-4 år, at forholdene bliver markant bedre for passagererne.

Banedanmark gør desuden, hvad der er muligt for at forebygge problemerne ved blandt andet at sætte ind med ekstra vedligehold af banen.