
Projektleder
Iben Marcus-Møller
femern@bane.dk

Projektsekretær
Lene Lund Wandel
Tlf. 4187 9938
femern@bane.dk
Banedanmark har ansvaret for projektering af de danske jernbanelandanlæg, der er en del af en fast forbindelse over Femern Bælt.
Den endelige miljøredegørelse for projektet er nu udgivet.
Tyskland og Danmark har indgået en traktat om at etablere en fast forbindelse mellem Rødbyhavn og Puttgarten over Femern Bælt. I projekteringsloven for Femern Bælt projektet, der blev vedtaget den 15. april 2009, indgår både den faste forbindelse mellem Rødbyhavn og Puttgarten samt de tilhørende danske landanlæg med opgraderinger af veje og jernbaner.
Banedanmark har ansvaret for projektering af de danske jernbanelandanlæg. I den forbindelse skal jernbanen fra Ringsted til Holeby elektrificeres og udbygges til dobbeltspor. Som en del af aftalen En grøn transportpolitik fra januar 2009 skal der i tilknytning til projektet også undersøges muligheder for kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen.
Formål:
Udbygge og elektrificere strækningen fra Ringsted til Holeby. Hastigheden for persontog vil stige til 160 km/t eller 200 km/t afhængig af, hvilken løsning, der vælges.
Hvordan:
Der elektrificeres på hele strækningen, og der anlægges et ekstra spor fra Vordingborg til Holeby, dog ikke på Storstrømsbroen, der forbliver enkeltsporet. Det undersøges i øjeblikket, om Storstrømsbroen skal ersattes af en ny bro.
Budget:
8-9 mia. kr., afhængigt af den valgte grundløsning
Forventet arbejdsperiode:
Den faste forbindelse over Femern Bælt forventes åbnet i 2021, og landanlæggene skal være parat til åbningen.
Status på projektet:
Projektet har været i offentlig høring i foråret 2011. Banedanmark har i marts 2012 offentliggjort et høringsnotat og i oktober 2012 den endelige miljøredegørelse her på hjemmesiden.