Sporarbejder Kbh. H - Nordhavn (LOKO)

Byggeleder Erwin Duus

Byggeleder
Erwin Duus
Tlf.: 8234 4073
erdu@bane.dk

Kontaktperson

Pressekontakt
Banedanmarks pressevagt
Tlf. 8234 1313


Sporplan for LOKO-projektetKapaciteten på fjern- og regionaltogssporene mellem København H og Nordhavn er ved at blive udvidet for at give plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård.

Banedanmark står for arbejdet, som er døbt LOKO-projektet. LOKO står for Lille Opgradering af København og Omegn. 

Hovedoverskrifterne for LOKO-projektet, som gennemføres i 2001-2007, er:

  • Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation
  • Luk op for mere togtrafik igennem Boulevardtunnelen 
  • Gør Østerport Station til endestation uden samtidig at bremse for gennemkørende trafik.

 Størstedelen af arbejdet blev gennemført i 2001-2004. Umiddelbart derefter gik Københavns Kommune i gang med at anlægge en ny stor trafikterminal på Oslo Plads foran Østerport Station.

I begyndelsen af 2006 gik Banedanmark i gang med sidste etape, som indbefatter anlæg af 2400 meter opstillingsspor ved Østerport. De fem spor bliver bygget på ydersiden af det øvrige sporanlæg ud mod Folke Bernadottes Allé.

Når sporene er færdige i første halvdel af 2007, vil de blive brugt til parkering af regionaltog, der ikke er i drift. Det betyder, at der ikke længere vil være så mange tog, der som i dag må køre tomme til Helsingør for at parkere dér.

 

Fakta

Banedanmark - Amerika Plads 15 - 2100 København Ø - Tlf. 8234 0000 - banedanmark@bane.dk