Med jernbanen til bondestenalderen


(02.11.2016)

Mens Banedanmark forbereder sig på at opgradere Ringsted-Femern Banen, dukker ting og sager op af mulden og giver viden om den måde, vore forfædre levede på.

Banedanmark har de sidste år ombygget en række broer på Lolland og Falster forud for arbejdet med at bygge et ekstra spor, så banen bliver dobbeltsporet hele vejen til Rødby, hvor den skal støde til den kommende Femern-tunnel.

"Før vi kan gå i gang med anlægsarbejderne, skal vi først lave forskellige indledende undersøgelser, herunder de arkæologiske undersøgelser. Når vi har vurderet, hvilke arbejdsarealer vores entreprenører skal have adgang til, skal der i mange tilfælde eksproprieres jord - og så skal arkæologerne i gang for at se, om der gemmer sig fortidsminder under muldlaget," siger Klaus V. Larsen, projekteringsleder på miljøområdet i Banedanmark.

Over de seneste måneder har Museum Lolland-Falster været i gang med graveskeerne langs banen lidt nord for Eskilstrup, og det har frembragt helt ny viden om bondestenalderen på Falster.

Det drejer sig om et såkaldt palisadeanlæg, der hører til blandt bondestenalderens mest gådefulde konstruktioner. De er kendt over det meste af Vesteuropa og knytter sig til de mennesker, som bosatte sig her efter landbrugets indførelse for omkring 5000 år siden.

"Et palisadeanlæg kan bedst beskrives som en stor indhegning. Oftest har der været indhegnet et højdedrag eller næs med en stor palisade af tætstillede stolper, som dermed afgrænsede et område fra det omkringliggende landskab," siger Marie Brinch, arkæolog og museumsinspektør på Museum Lolland-Falster.

Selvom palisadeanlæggene kan variere i form og størrelse, er der som regel tale om temmelig store bygningsværker.

"Desværre er bevaringsgraden sådan, at vi kun har en lille del af anlægget, og det er derfor svært at sige præcist, hvor stort det oprindeligt har været. Men det har sandsynligvis afgrænset et lille næs ned mod et vådområde, som dengang har ligget nord og øst for udgravningsfeltet."

Det er stadig en gåde for arkæologerne, hvorfor anlæggene blev opført, men håbet er, at udgravningen i Eskilstrup kan give mere information om dette.

"Vores viden om anlæggene er endnu ret beskeden. Men vores teori er, at de kan have en forbindelse til bondestenalderens dødekult. På flere anlæg er der fundet tegn på, at man har udført ritualer og begravelser. Der kan altså være en forbindelse mellem palisadeanlæggene og de samtidige dysser og jættestuer. Andre steder har man fundet spor efter mulige krigshandlinger, og det kan derfor heller ikke udelukkes, at der er tale om forsvarsanlæg," siger Marie Brinch.

På grund af palisadeanlæggenes størrelse må de have haft stor betydning for datidens samfund, fortæller museumsinspektøren.

"Et byggeri af denne type var enormt tidskrævende. Alene indsamlingen og forarbejdningen af tømmeret har været et kæmpe arbejde. Og dertil kom så selve opførelsen. Det har krævet mange mennesker og ressourcer at få til at lykkes."

Udgravningsudarbejdet ved Eskilstrup er færdigt og arkæologerne skal undersøge den nordlige ende af Nykøbing Falster, hvor de tidligere har foretaget udgravninger i forbindelse med anlægget af Nykøbing Falster Omfartsvej.

Dengang blev der gjort flere interessante fund, så der er håb om, at der endnu engang vil dukke ting frem, som kan gøre os klogere på fortiden.

Banedanmark er bygherre på Ringsted-Femern Banen, mens A/S Femern Landanlæg - et datterselskab i Sund & Bælt Holding - er ansvarlig for finansieringen af landanlæggene, herunder de arkæologiske udgravninger, som Museum Lolland-Falster foretager.
 
Henvendelse vedrørende Ringsted-Femern Banen hos Banedanmarks pressevagt på 8234 1313.

Henvendelse vedrørende de arkæologiske udgravninger hos Museum Lolland-Falster på 5251 3072.
 

Banedanmark - Amerika Plads 15 - 2100 København Ø - Tlf. 8234 0000 - banedanmark@bane.dk - CVR 18632276