S-bane

Kontakt

Kontakt S-bane

Projektleder
Esther Holmen

   
  signalprogrammet@bane.dk

Kort S-banen

Plan for udrulning på S-banen

Plan for udrulning på S-banen.

Se kortet over banenSe stort kort 

S-bane

Banedanmark er i gang med at udskifte alle signalanlæg på S-banen - strækning for strækning.

Udskiftningen sker nu, fordi signalanlæggene er gamle og nedslidte. Over de næste år vil det nuværende signalsystem blive udskiftet med et nyt, moderne computerstyret signalsystem, så der fortsat kan sikres en robust, stabil og pålidelig togtrafik på S-banen.

S-banens nye signalsystem er i dag installeret og taget i brug på den første strækning mellem Hillerød og Jægersborg. Strækningen er valgt som den første, fordi strækningens gamle signalsystem er det ældste på s-banen og togkontrolsystemet; såkaldt Forenklet HKT, er mere simpelt end på resten af S-banen.

Kendt teknologi
Det nye signalsystem er baseret på såkaldt Communication Based Train Control (CBTC) og skal erstatte det nuværende signalsystem. Systemet er den nyeste generation af signalsystemer til bybaner. Der er allerede tilsvarende systemer i drift flere steder i verden herunder New York, Paris, London og Madrid. Så systemet er kendt og afprøvet teknologi, men det skal tilpasses danske forhold.

Teknologien i det nye signalsystem betyder blandt andet, at de traditionelle signaler langs sporet forsvinder. Lokoføreren får derimod signalet direkte ind på en skærm i førerhuset i toget via radiosignaler.  Desuden betyder den nye teknologi, at der vil være langt mindre udstyr i og omkring sporene end der er i dag.

Fakta

Banedanmark - Amerika Plads 15 - 2100 København Ø - Tlf. 8234 0000 - banedanmark@bane.dk - CVR 18632276