Her arbejder vi
Vi er i fuld gang med at installere og teste det nye signalsystem på S-banen og fjernbanen.
De nye signalsystemer på fjern- og S-banen skal testes grundigt på en afgrænset jernbanestrækning inden de udrulles på resten af jernbanenettet.
De første strækninger kaldes ”Early Deployment Lines” (EDL) og er et centralt element i udrulningen af signalsystemerne. På S-banen er den første strækning mellem Hillerød og Jægersborg, mens den første fjernbanestrækning i øst går fra Roskilde over Køge til Næstved og i vest fra Frederikshavn over Lindholm til Hobro. I april 2020 tog vi det nye signalsystem på Thybanen, som var den første regulære udrulning.
Fjernbanen
Fjernbanen er delt op i øst og vest. Vest dækker Jylland og øst dækker Sjælland og Fyn.
Vest
Langå-Struer-HolstebroBanedanmark tager i løbet af foråret 2021 det nye signalsystem i brug på strækningerne Langå-Struer-Holstebro. Vi tager det nye signalsystem i brug - etape for etape - i perioden medio januar - primo april.
Her kan du følge projektet.Struer-Thisted
Strækningen mellem Struer og Thisted er udstyret med de nye signaler (2020). Vi har bl.a. udskiftet 48 bomanlæg på den over 70 km. lange strækning.
Thybanen er den tredje togstrækning, hvor Banedanmark har udrullet det nye signalsystem, ERTMS.Læs mere om, hvad vi har foretaget os på strækningen Thisted-Struer her
Frederikshavn-Lindholm
Strækningen i vest blev i oktober 2018 taget i drift, som den første strækning med ERTMS i Danmark.
Læs nyheden "Første strækning med det nye signalsystem i drift" her.
Øst
Roskilde-Køge
Signalsystemet er rullet ud mellem Køge og Roskilde og togene kører med de nye digitale signaler. Det er den første strækning med det nye system i Østdanmark.
Læs nyheden "Nyt signalsystem tages i brug på den første strækning i Østdanmark" her
Køge-Næstved
Mellem Køge og Næstved er vi i gang med at installere nyt teknisk udstyr og opgradere/udskifte dele af det eksisterende udstyr som f.eks. sporskiftedrev, kabelrender og kabler.
S-banen
Hillerød-Jægersborg
På S-banen er det nye signalsystem CBTC i brug mellem Hillerød og Jægersborg.
I starten af maj 2018 færdiginstallerede vi systemet og er nu i fuld gang med de næste strækninger.
Jægersborg/Klampenborg - Svanemøllen/Ryparken
I maj 2019 tog vi det nye signalsystem på strækningerne Jægersborg/Klampenborg - Svanemøllen/Ryparken.
Nordhavn-Farum, Ny Ellebjerg-Ryparken
Fra oktober 2019 til foråret 2020 installeres teknisk udstyr i sporet på S-banen mellem Nordhavn-Ryparken (mod Farum) samt Ringbanen.
Strækningerne tages i brug med det nye signalsystem den 25. januar 2021.
Carlsberg/Sydhavn-Østerport
Fra oktober 2019 til sommeren 2020 installeres teknisk udstyr i sporet på S-banen mellem Carlsberg/Sydhavnen og Østerport.
Vi planlægger at ibrugtage strækningen i første halvår 2022.
Sydhavn-Køge
Fra oktober 2020 påbegyndes installation af teknisk udstyr i sporet på S-banen mellem Sydhavn og Køge.
Fra marts 2021 påbegyndes installation af teknisk udstyr i sporet på S-banen mellem Valby og Høje Taastrup/Frederikssund.
Vi planlægger at ibrugtage strækningen i andet halvår 2022.
Sådan kommunikerer vi med borgere og naboer
Hold dig opdateret
Modtag de seneste nyheder direkte i din indbakke.
Tilmeld dig nyhedsbrevet: Nyt om Signalprogrammet