Rute 170, Hedensted

Banedanmark er i gang med de forberedende arbejder til elektrificering af jernbanen mellem Fredericia og Aarhus. Det betyder blandt andet, at 34 broer på den 108 kilometer lange strækning skal bygges om, så der bliver plads til det kommende kørestrømsanlæg. Når banen om få år er klar til eltog, giver det mulighed for kortere rejsetid og mere stabil drift, ligesom togrejsen bliver endnu mere miljørigtig.

Vores arbejde
Henover sommeren 2020 arbejdede vi på broen, der fører Hovedvejen over jernbanen i Hedensted. Her sænkede vi sporet op til 60 cm over en strækning på en halv kilometer, så der er plads til det kommende kørestrømsanlæg under vejbroen.
 
Under arbejdet fjernede vi støjskærme langs banen. Ved afslutning af arbejdet satte vi støjskærme og fundamenter op igen i en ny placering i forhold til det sænkede spor.