Første besigtigelsesforretninger mellem Fredericia og Vejle i maj
Den 28. og 29. maj afholder Kommissarius såkaldt besigtigelse i forbindelse med elektrificeringen af jernbanen mellem Fredericia og Vejle. Besigtigelsen er den første af en række besigtigelser på strækningen mellem Aarhus og Fredericia.
På møderne, der foregår i Vejle, vil elektrificeringsprojektet blive gennemgået. Selve indvarslingen handler om pålæg af en eldriftsservitut på ejendomme langs banen. Derudover bliver en ny gangbro på Børkop Station og hævning af Toldbodvej behandlet.
De der berøres af projektet kan møde op og få mulighed for at udtale sig om projektet. Hvis du er berørt har du fået direkte besked fra Kommissarius.
Du kan læse mere og se tid og sted her: http://www.kommissarius.dk/content/elektrificering-af-jernbanestraekningen-fredericia-vejle-besigtigelsesforretning-den-28-og