Åbent hus 29. august 2017

Mange ville vide mere om lufthavnsbanen

Tilslutningen var stor, da vi inviterede til åbent hus på Gammel Lindholm Skole i Nørresundby tirsdag den 29. august 2017. Mødet blev holdt som et åbent hus-arrangement, hvor deltagerne frit kunne dukke op mellem kl. 16 og kl. 18 og møde projektleder Helene Granhøj og en række af de fagfolk, som er tilknyttet anlægsprojektet.

Stor spørgelyst

Arrangementet var bygget op omkring fem stande. Her kunne de besøgende hente detaljeret viden om lufthavnsbanen og få svar af eksperter inden for områder som natur og miljø, ekspropriation, anlægsarbejder, adgangsveje og arbejdspladser, samt teknik. Det ville mange gerne vide mere om. Spørgelysten var stor – især spørgsmål om støj gik igen.

I alt 60-70 borgere lagde vejen forbi arrangementet.