Her arbejder vi

VI ER I FULD GANG MED AT INSTALLERE OG TESTE DET NYE SIGNALSYSTEM PÅ S-BANEN OG FJERNBANEN 

De nye signalsystemer på fjern- og S-banen skal testes grundigt på en afgrænset jernbanestrækning inden de udrulles på resten af jernbanenettet. De første strækninger kaldes ”Early Deployment Lines” (EDL) og er et centralt element i udrulningen af signalsystemerne. På S-banen er den første strækning mellem Hillerød og Jægersborg, mens den første fjernbanestrækning i øst går fra Roskilde over Køge til Næstved og i vest fra Frederikshavn over Lindholm til Hobro.

Fjernbanen

Fjernbanen er delt op i øst og vest. Vest dækker Jylland og øst dækker Sjælland og Fyn. 

ØST

Roskilde-Køge

I øst er vi i øjeblikket i gang med test af det nye ERTMS-system på strækningen Roskilde-Køge. Vi forventer at tage signalsystemet i brug i december 2019.

Vi tester så vidt muligt i weekenden af hensyn til togtrafikken. Når vi tester kan det være nødvendigt at lukke overkørslerne på strækningen.

Planlagte weekendtests og -spærringer 

Vi forventer at lukke overkørslerne på strækningen i følgende weekender i 2019:

2019

  • Uge 44, 45, 46, 47, 48, 49 og 50.

Der tages forbehold for ændringer i tidsplanen.

NB! Vi opdaterer løbende siden med seneste nyt.

Køge-Næstved

Mellem Køge og Næstved er vi igang med at installere nyt teknisk udstyr og opgradere/udskifte dele af det eksisterende udstyr som f.eks. sporskiftedrev, kabelrender og kabler.

VEST

Frederikshavn-Lindholm

Strækningen i vest blev d. 21. oktober 2018 taget i drift, som den første strækning med ERTMS i Danmark. Næste strækning bliver Struer-Thisted.

Læs nyheden "Første strækning med det nye signalsystem i drift" her.  

Struer-Thisted

På strækningen mellem Struer og Thisted er vi igang med at gøre banen klar til det nye signalsystem. Vi installerer nyt teknisk udstyr og opgraderer/udskifter dele af det eksisterende udstyr som f.eks. sporskiftedrev, kabelrender og kabler. Inden strækningen kan blive taget i brug skal vi udføre en række tests.

S-banen

Hillerød-Jægersborg

På S-banen er det nye signalsystem CBTC i brug mellem Hillerød og Jægersborg.

I starten af maj 2018 færdiginstallerede vi systemet og er nu i fuld gang med de næste strækninger. Læs mere her.

Jægersborg/Klampenborg og Svanemøllen/Ryparken 

Det nye signalsystem blev taget i brug på strækningen Jægersborg/Klampenborg og Svanemøllen/Ryparken i maj 2019. Det er den anden strækning der ibrugtager systemet.

Farum-Ryparken

Fra november 2017 og frem til sommeren 2018 installerede vi teknisk udstyr mellem Farum og Ryparken. Inden vi kan tage banen i brug skal vi dog teste udstyret. 

Ryparken-Ny Ellebjerg

Fra oktober 2018 og frem til foråret 2019 installerede vi teknisk udstyr i sporet på S-banen mellem Ny Ellebjerg og Ryparken. Vi startede ved Flintholm og arbejder os fremad langs skinnerne mod Ryparken.

København H-Carlsberg/Sydhavnen

Fra slut oktober 2019 og frem til foråret 2020 installerer vi teknisk udstyr i sporet på S-banen mellem København H og Carlsberg/Sydhavn.

Sådan kommunikerer vi med borgere og naboer

Læs mere om hvordan vi kommunikerer med borgere og naboer.

SENESTE NYT OM VORES ARBEJDER

banen sover aldrig

Vi gør opmærksom på, at vi gemmer de data om dig, som du har oplyst i din henvendelse. Du kan læse mere om Banedanmarks persondatapolitik her: www.banedanmark.dk/persondatapolitik
Skriv dit spørgsmål her
Skriv dit navn her
Skriv din e-mail her
Brug denne egenskab til at vise en kort beskrivelse, noter eller vejledning, som brugeren kan læse i forbindelse med at formularen udfyldes. Det vil vises under indholdet af formularen.