Restarbejder mellem Valby og Svanemøllen

Fra mandag den 9. til søndag den 21. oktober laver Banedanmark restarbejder mellem København H og Valby og mellem Østerport og Svanemøllen.

København H - Valby

Mellem Hovedbanegården supplerer vi med skærver ved de ombyggede spor og sporskifter. Det er desværre støjende arbejde, og vi beklager de gener, det må medføre.

Østerport - Svanemøllen

Mellem Østerport og Svanemøllen skal vi justere kørestrømsanlægget. Vi arbejder kort tid ved hver mast, og arbejdet er ikke støjende i sig selv. Arbejdet bliver udført fra en kurv i 5 meters højde, og man vil muligvis kunne høre arbejderne kommunikere med hinanden mellem kurv og terræn. Ved Svanemøllen skal vi rette skærverne til omkring et sporskifte. Skærverne bliver håndteret med håndkraft, og arbejdet er derfor langt mindre støjende end anden skærvehåndtering.

Vi arbejder om natten

For at genere strækningens næsten 300.000 daglige passagerer mindst muligt bliver arbejdet udført i de sene aftentimer og om natten. Størstedelen af arbejdet bliver udført mellem den 9. og 15. oktober.