Sådan bliver du trafikleder

Har du det, der skal til?

Vi leder efter personer, som har de rette personlige kompetencer. Hvad du tidligere har lavet eller er uddannet som, er mindre vigtigt, så længe du brænder for et job, som du kan udvikle dig i og med. For at blive en god trafikleder er det afgørende, at du kan bevare overblikket - også når det brænder på. Du arbejder tæt sammen med dine kollegaer, og når der er udfordringer i trafikken, er det vigtigt, at du er 100 % til stede, kan træffe hurtige beslutninger og handle efter dem.

I rekrutteringsforløbet tester vi både dine faglige og personlige kompetencer for at sikre, at du har netop de kompetencer, som skal til for at være trafikleder. Rekrutteringsforløbet varer cirka seks måneder og starter med, at du sender en ansøgning til os, hvor du skriver, hvorfor du er den perfekte trafikleder. Hvis du på baggrund af din ansøgning bliver udvalgt, skal du igennem forskellige tests, samtale og en helbredsundersøgelse, inden vi beslutter om vi vil tilbyde dig en plads på trafiklederuddannelsen. Herunder kan du læse mere om rekrutteringsforløbet:

TLU rekrutteringsforløb

Ansøgningsperiode
Stillingerne som trafiklederaspiranter er i opslag cirka en måned. I løbet af den måned afholder vi informationsmøder rundt om i landet på vores fjernstyringscentraler, hvor du kan få information om uddannelsen og snuse til trafikledernes arbejde. Når ansøgningsfristen udløber, vil vi ud fra ansøgningerne udvælge kandidater til 1. testdag.

1. testdag
Første test er computer-baseret , hvor du bl.a. bliver  testet i talforståelse, regnefærdigheder, hukommelse, visuel forståelse og stresstolerance. Du skal afsætte en dag til 1. testdag, som skal bestås, for at du kan gå videre i rekrutteringsforløbet.  

2. testdag
På 2. testdag tester vi din visuelle forståelse, stresstolerance og evne til at omsætte teori til praksis. Testdagen består af en trafikøvelse, hvor du skal samarbejde med andre kandidater om at styre togtrafik mellem tre små fiktive stationer. Du skal afsætte en dag til 2. testdag, som skal bestås, for at du kan gå videre i rekrutteringsforløbet.    

Samtale
Næste skridt er en jobsamtale, som tager udgangspunkt i en personlighedstest, som du udfylder online hjemmefra. I samtalen får du en tilbagemelding på din test, og vi taler selvfølgelig også om, hvorfor du gerne vil være trafikleder. Samtalen tager cirka to timer.

Helbredsundersøgelse
Jobbet som trafikleder kræver et vist helbred. Du skal derfor, hvis du bliver tilbudt ansættelse, til helbredsundersøgelse for at blive helbredsgodkendt til jobbet. Helbredsundersøgelsen foregår enten hos en flyvelæge eller din egen læge. På Trafikstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om helbredsgodkendelser, bl.a. også hvilke krav du skal leve op til.  

Ansættelse
Du vil få tilsendt en elektronisk ansættelseskontrakt, som er gældende under forudsætning af, at du bliver helbredsgodkendt. Tillykke, du er nu ansat som trafiklederaspirant i Banedanmark.

Uddannelsesstart
Så starter selve uddannelsen! Forud for uddannelsens første dag vil du få tilsendt information om, hvordan uddannelsen er sammensat, hvem dine undervisere og medstuderende er, hvor du skal i praktikophold og meget andet.

Vores 4 trafiklederuddannelser

  • Trafiklederaspiranter uddannes til at være trafikledere på S-banen i København
  • Uddannelsen varer seks måneder
  • Teoriopholdene foregår i dagstimerne i vores egne undervisningslokaler centralt i København
  • Praktikopholdene foregår på S-togsnettet, dog primært centralt i København. Under praktikopholdene arbejder du i treholdsskifte præcis ligesom de uddannede trafikledere, dvs. at du skal regne med nat- og weekendarbejde
  • Der er plads til 6 trafiklederaspiranter pr. hold
  • Vi starter cirka to hold om året
  • Trafiklederaspiranterne uddannes til at arbejde i vores trafikkontrolcentre i Fredericia og København
  • Uddannelsen varer cirka 5 måneder
  • Teoriophold foregår i trafiktårnene i Fredericia eller København (afhængigt af om der er søgt ind til Vest eller Øst Fjernbane)
  • Praktikophold foregår i vores trafikkontrolcentre i Fredericia eller København, alt efter ansættelsessted. Under praktikopholdene arbejder du i treholdsskifte præcis ligesom de uddannede trafikledere, dvs. at du skal regne med nat- og weekendarbejde
  • Der er plads til op til 8 trafiklederaspiranter pr. hold 
  • Vi starter cirka to hold om året, i henholdsvis Fredericia og København
  • Trafiklederaspiranterne uddannes til at arbejde på vores fjernstyringscentraler på Fjernbanen, fx i Roskilde, Aarhus, Fredericia eller Herning
  • Uddannelsen varer cirka 11 måneder
  • Teoriopholdene foregår i dagstimerne i vores egne undervisningslokaler i Fredericia eller København
  • Praktikopholdene foregår i vores kommandoposter og fjernstyringscentraler rundt i landet.  Under praktikopholdene arbejder du i treholdsskifte præcis ligesom de uddannede trafikledere, dvs. at du udover en del rejsetid og tid væk hjemmefra skal regne med nat- og weekendarbejde
  • Der er plads til 12 trafiklederaspiranter pr. hold 
  • Vi starter cirka to hold om året