Nyt signalsystem Holstebro/Herning-Skjern-Esbjerg
Fra midten af maj til midten af juni 2023 tog Banedanmark et nyt, digitalt signalsystem i brug i det vestlige Jylland.
I perioden fra midten af maj til midten af juni 2023 tog Banedanmark et nyt, digitalt signalsystem i brug på jernbanen mellem Holstebro/Herning-Skjern-Esbjerg. Formålet er flere tog til tiden og en mere stabil togdrift.
De gamle analoge signaler langs jernbanen mellem Holstebro/Herning-Skjern-Esbjerg blev i foråret 2023 erstattet af et nyt digitalt signalsystem.
Udskiftningen var nødvendig, fordi de gamle analoge signaler var udtjente og årsag til mange fejl. Det nye signalsystem vil på sigt give færre signalfejl, flere tog til tiden og bedre trafikinformation.