Dobbeltspor mellem Køge og Køge Nord

- Samt ny perron på Køge Station

Der er stigende pres på jernbanen i og omkring Køge. Strækningen mellem Køge Station og Køge Nord Station er i dag en flaskehals, hvor et enkeltspor på 3 km begrænser kapaciteten og gør togtrafikken sårbar over for forsinkelser. Derfor undersøger Banedanmark mulighederne for at udbygge strækningen og forbedre forholdene for passagererne.

Et nødvendigt løft af kapaciteten

I dag deles sporet af både regionaltog og lokalbanen Lokaltog. Det betyder, at selv mindre forsinkelser hurtigt kan sprede sig.

Med etablering af dobbeltspor forventes det at kapaciteten og punktligheden kan forbedres:

Projektet skal samtidig understøtte den voksende trafik til og fra Køge og skabe bedre sammenhæng i den kollektive transport på Sjælland.

Bedre skift og mere plads til passagererne

Som en del af undersøgelsen ses der også på etablering af en ekstra perron på Køge Station. Dette forventes at forbedre omstigningsmulighederne mellem regionaltog og lokalbanen, skabe kortere ventetid samt en mere fleksibel afvikling af trafikken.

Status

Projektet er i screeningsfasen, hvor forskellige løsninger bliver undersøgt og vurderet. Resultaterne vil danne grundlag for en politisk beslutning om, hvordan og hvornår projektet kan realiseres.

Oversigt Køge køge nord