Sæt dit aftryk på fremtidens grønne jernbane
Jernbanen har betydning for tusindvis af mennesker, som hver dag tager toget for at komme på arbejde, på ferie eller frem til hinanden. Den er en vigtig del af løsningen på klimakrise, miljøproblemer og trængsel.
Lige nu står Banedanmark i spidsen for historisk mange og store infrastrukturprojekter, som flytter banenettet ind i fremtiden. Vi er teknologiske frontløbere i arbejdet med at indsætte nye, digitale signalsystemer, som giver flere tog til tiden og mulighed for flere tog på skinnerne. Vi sætter også strøm til banen, så der kan køre endnu flere klimavenlige tog, og vi bygger en helt ny transportkorridor til Europa.
Alt dette gør vi, samtidig med at vi vedligeholder jernbanen og styrer trafikken, så tusindvis af mennesker hver dag kan komme frem til hinanden. Det, synes vi, er stort.
Banedanmark er en styrelse, der fra spor, til trafiktårn og kontor består af mennesker med vidt forskellige baggrunde og faglige profiler. Vi kommer fra over 50 forskellige lande, og vi arbejder i hele Danmark. Det gør Banedanmark til en ganske særlig arbejdsplads, hvor du kan sætte dit aftryk på fremtidens grønne transport.
Læs mere om, hvordan du kan være med.