Persondatapolitik

I Banedanmarks persondatapolitik kan du få nærmere information om, hvordan vi håndterer de persondata, vi behandler, og på hvilket grundlag dette sker.  I persondatapolitikken gives der desuden information om, hvilke særlige rettigheder du som registreret har i forhold til behandlingen af dine persondata. 

Hvem er vi?

Banedanmark er en offentlig styrelse under Transportministeriet. Banedanmark er infrastrukturforvalter, hvilket vil sige, at vi er ansvarlige for jernbanenettet, skinner, køreledninger og signaler. Det er os, der har ansvaret for, at både passager- og godstog kan komme rundt i landet, det er os, der styrer togtrafikken og det er vores medarbejdere, der informerer om togtrafikken på stationerne. Vi vedligeholder banen og udfører milliardstore jernbaneprojekter, og hver dag arbejder vi for at sikre en professionel og fremtidssikret jernbane. 

Hvad bruges dine persondata til?

Persondata om borgerne, leverandører og samarbejdspartnere indhentes og behandles som led i Banedanmarks varetagelse af sine myndighedsopgaver som offentlig myndighed og infrastrukturforvalter. Der vil derfor blive behandlet en række persondata om dig, når du kontakter Banedanmark. Vi vil i nogle tilfælde slå dit cpr-nummer op i forbindelse med vores registrering – for at sikre entydig identifikation af dig og sikring af dine data.

Derudover behandler Banedanmark persondata for at kunne yde den bedst mulige service som offentlig myndighed.

Når du som borger eller leverandør besøger Banedanmarks hjemmeside, anvendes der cookies til statistiske formål med henblik på at skabe et overblik over, hvor mange besøgende der er på hjemmesiden, og hvilke dele af hjemmesiden der besøges.

Læs mere om Banedanmarks brug af cookies.

Endelig behandler Banedanmark persondata om dig i forbindelse med eventuelle henvendelser og i forbindelse med konkrete sager, som behandles hos Banedanmark. Når du skriver til os, vil din henvendelse og dine persondata blive registreret i vores elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem. Alle dokumenter på sagen vil være omfattet af offentligheds- og forvaltningsloven, herunder reglerne om aktindsigt.

Er der andre modtagere af dine oplysninger?

Banedanmark vil i visse tilfælde være forpligtet til at overføre oplysninger til andre offentlige myndigheder. Overførslen vil dog være begrænset til kun at være de personlige oplysninger, som behandles som led i udøvelsen af offentlig forvaltning. 

Hvis Banedanmark i andre tilfælde videregiver dine persondata til fx samarbejdspartnere, informerer vi dig om, hvad dine data vil blive brugt til og indhenter dit samtykke, med mindre vi har et andet lovligt grundlag for at videregive oplysningerne.  

Hvor længe opbevarer vi dine persondata?

Banedanmark opbevarer og behandler kun dine persondata, så længe det er nødvendigt i forhold til det fastsatte formål med behandlingen. På nogle områder er der også fastsat en nærmere lovbestemt frist for, hvor længe oplysningerne skal opbevares. I de tilfælde er der således ved lov taget stilling til, hvor længe der er et formål med at opbevare og behandle oplysningerne. 

Når formålet med behandlingen ikke længere er til stede, vil dine persondata blive slettet, anonymiseret eller overført til arkiv efter reglerne i arkivlovgivningen.

Sikkerhed

Når vi modtager dine oplysninger hos Banedanmark, træffer vi de nødvendige foranstaltninger for, at de behandles sikkert. Vi har implementeret en række tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, som beskytter mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse samt fortabelse eller forringelse af oplysninger. Desuden er der lavet foranstaltninger, der sikrer, at dine oplysninger ikke kommer uvedkommende til kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med databeskyttelsesforordningen.

Vær opmærksom på, at fremsendelse af almindelig e-mail til Banedanmark ikke sker krypteret. Du bør derfor fx bruge Digital Post eller anden sikker forbindelse, hvis du vil sende oplysninger, som bør beskyttes; det kunne fx være oplysninger om private forhold, CPR-nummer eller lignende.

Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til Banedanmarks behandling af oplysninger om dig.  Du har ret til at anmode om indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig, ligesom du har ret til at anmode om at få rettet urigtige oplysninger om dig og i særlige tilfælde ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer. Herudover har du i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine persondata begrænset. Du har endvidere ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af dine oplysninger.

Du skal være opmærksom på, at der eksisterer undtagelser til disse rettigheder, hvorfor du ikke altid vil kunne gøre brug af alle dine rettigheder. Dette skyldes, at Banedanmark - som offentlig myndighed - i mange tilfælde behandler persondata som led i sin myndighedsudøvelse. 

Hvis du har spørgsmål til behandlingen af dine persondata herunder fx udøvelsen af dine rettigheder, er du meget velkommen til at kontakte os. Der henvises i den forbindelse til kontaktoplysningerne nedenfor.

Du kan i øvrigt læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på

www.datatilsynet.dk

Banedanmark er dataansvarlig – hvordan kontakter du os?

Banedanmark er dataansvarlig for behandling af dine oplysninger. Det gælder alle de persondata, som behandles i forbindelse med vores rolle som offentlig myndighed og som infrastrukturforvalter og i forbindelse med Banedanmarks services som for eksempel nyhedsbreve. 

Hvis du ønsker at kontakte Banedanmark i forbindelse med vores rolle som dataansvarlig, eller at gøre brug af dine rettigheder som registreret, kan det ske ved hjælp af kontaktoplysningerne nedenfor:

Banedanmark
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V 
Telefon: 8234 0000 
E-mail: banedanmark@bane.dk

Kontakt Banedanmarks databeskyttelsesrådgiver

Du er velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver, hvis du ønsker vejledning om dine rettigheder i forhold til vores behandling af dine personoplysninger, eller hvis du har øvrige spørgsmål til vores databehandling. 

Du kan kontakte Banedanmarks databeskyttelsesrådgiver (DPO) ved hjælp af nedenstående oplysninger:

På telefon: +45 2135 5411
På e-mail: dpo@trm.dk

Ved brev:
Transportministeriet
Att. Databeskyttelsesrådgiver
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K