Banedanmark etablerer byggeplads og adgangsvej til banen
Banedanmark er i fuld gang med arbejdet i sporet på og omkring Aarhus Banegård. Det store anlægsarbejde kræver, at vi har flere byggepladser i byen. Netop nu er vi i gang med at etablere en byggeplads på Thomas Koppels Gade ved Volume Village forud for det kommende arbejde i dette område.
Byggepladsen skal bruges til mandskabsskure og til at opbevare og fragte materialer til og fra banen. Derfor etablerer vi samtidig en sikker adgangsvej fra byggepladsen til banen. Adgangsvejen spærrer cykel- og gangstien, der løber langs banen gennem Volume Village og også giver adgang til og fra Brabrand-stien. Mange cyklister og gående benytter stien, og derfor etablerer Banedanmark en midlertidig grussti rundt om pladsen og ud på Thomas Koppels Gade.
Adgangsvejen er nødvendig for at udføre arbejdet på banen og er afskærmet med betonklodser og pladehegn, for at de store anlægsmaskiner ikke kommer i kontakt med pladsens brugere, cyklister og gående.
Hold dig opdateret om Aarhus H
Få sidste nyt fra ombygningen af Aarhus Hovedbanegård samt invitationer til aktiviteter og events i forbindelse med byggeriet.
Tilmeld dig Nyt fra Aarhus H
Stationen ned i sækken
Aarhus H er en såkaldt sæk-banegård, hvor togene forlader stationen ad samme spor, som de ankommer. Men faktisk er der hul i sækken, for letbanetogene kan benytte Aarhus H til gennemkørsel.
Aarhusianernes jernbaneminder har nået endestationen
Vandreudstillingen "Minder på skinner" er ankommet til Danmarks Jernbanemuseum i Odense.
En god dag bag byggepladshegnet på Bjørnholms Allé
Søndag var der mulighed for at komme ind bag byggepladshegnet og helt tæt på arbejdet med at gøre Aarhus klar til fremtidens eltog, da Banedanmark bød indenfor til åben byggeplads på Bjørnholms Allé i Aarhus. Her lagde både børn og voksne vejen forbi for at få et indblik i arbejdet og se nærmere på broen ved Kongsvang, som i øjeblikket forberedes til elektrificering.
Knogle fra forhistorisk okse fundet under banebyggeri
Når vi bygger Aarhus’ nye jernbane, graver vi samtidig i fortiden. Det blev tydeligt for nogle uger siden, da en meget velbevaret knogle pludselig dukkede op i udgravningen ved Broen L nær Aarhus Å.