Cykelparkeringen på Bruuns Bro i Aarhus lukkes akut
Cykelparkeringen på Bruuns Bro bliver lukket med øjeblikkelig virkning. En undersøgelse viser, at metalkonstruktionen, der bærer trædækket til cykler, er tæret, og at der risikerer at falde fragmenter ned på perronen nedenunder.
Derfor fremrykker Banedanmark renoveringen af cykelparkeringsbroen, som efter planen skulle udføres inden for de kommende måneder i forbindelse med projektet Aarhus Helhedsløsning.
Fra mandag den 13. april vil det ikke længere være muligt at stille sin cykel på Bruuns Bro. Derefter vil borgere kunne afhente deres cykler frem til onsdag den 15. april, hvor cyklerne vil blive flyttet til parkeringspladsen ved Ny Banegårdsgade.
Banedanmarks projektchef Helle Thambo siger:
”Jeg er med på, at det kan medføre gener for alle dem, der i en fart skal hente deres cykler og fremover parkere et andet sted, men vi sætter sikkerheden først. Vi har fået ny viden om broens tilstand i forbindelse med den løbende overvågning, og vi har desværre konstateret, at den er i dårligere stand, end vi havde håbet. Derfor kommer vi til at fremrykke arbejdet på cykeldækket, og vil til gengæld bestræbe os på at være færdige, før det var planlagt. Vi har et godt samarbejde med Aarhus Kommune, og vi vil sammen informere, så godt vi kan om planerne,” siger projektchef Helle Thambo.
Vejbanen på Bruuns Bro vil ikke være påvirket af ændringerne.
Banedanmark opfordrer brugere af cykelparkeringen til at holde sig opdateret på Aarhus Kommune og Banedanmarks hjemmesider samt at holde øje med skiltene ved banegården.
Hold dig opdateret om Aarhus H
Få sidste nyt fra ombygningen af Aarhus Hovedbanegård samt invitationer til aktiviteter og events i forbindelse med byggeriet.
Tilmeld dig Nyt fra Aarhus H
Byggepladserne nedlægges og cykelstien ved Brabrandstien åbner igen
Arbejdet med at nedlægge de midlertidige byggepladser omkring Aarhus H er nu gået i gang. I takt med at byggepladserne ikke længere er i brug, bliver arealerne ryddet og ført tilbage til deres oprindelige form. Arbejdet vil foregå løbende frem mod jul.
Nyt spor giver mere fleksibel togtrafik
I forbindelse med ombygningen af jernbanen i Aarhus, er der etableret et nyt spor 8 på banegården. Med det nye spor kan trafikken afvikles mere fleksibelt, hvilket gør stationen bedre rustet til den daglige drift.
Broarbejde spærrer Bruuns Bro om aftenen og natten
Renoveringen af cykelbroen langs Bruuns Bro bliver mere omfattende end planlagt. Derfor er det i en periode nødvendigt at spærre broen for biltrafik.
Renoveringen af cykelparkeringen på Bruuns Bro går i gang
Banedanmark fjerner onsdag cykler fra Hallsti ved Banegraven for at gøre plads til arbejdet på cykelparkeringen på Bruuns Bro og spærrer i den forbindelse Hallsti frem til begyndelsen af september.