Vi arbejder ved Masnedsundbroen

Banedanmarks entreprenør Per Aarsleff er nu ved at være klar til første fase i byggeriet af en ny bro over Masnedsund.

Per Aarsleff har byggepladskontor i det tidligere marinecenter på Masnedø, men indretter også en byggeplads med velfærdsforanstaltninger ved Orevej, hvor den skærer banen.

Etablering af adgangsveje til arbejdsareal

Første del af arbejdet går ud på at rydde baneskråningen for bevoksning fra Marinecentret og op til Godshotellet på Marienbergvej. Efterfølgende bliver flis og andre materialer kørt bort. Ved godshotellet og flere steder langs byggepladsen anlægger entreprenøren adgangsveje til arbejdsarealet. 

Ledningsomlægning

Undervejs vil Vordingborg forsyning lægge ledninger om, og vores entreprenør fjerner det gamle havnespor, som ligger langs godshotellet og ned til Lidl. Arealet langs Rampen og banen bliver inddraget som en del af byggepladsen.

Støj og andre gener

Der vil være nogen støj fra arbejdet, for eksempel fra de maskiner vi benytter til at fjerne bevoksning og skære skinnerne op med, ligesom der kan være gener fra transport af materialer. 

Arbejdet finder overvejende sted inden for almindelig arbejdstid, men hen over påsken fra 7. april om aftenen til 18. april om morgenen arbejder vi i døgndrift, mens der ikke kører tog. Vi forventer dog at kunne samle de mest støjende arbejder på de tre dage op til selve påsken. Vi gør vores bedste for at tage hensyn til jer beboere i området, men vi undgår desværre ikke, at der kan forekomme støj i perioder og øget tung trafik til og fra pladsen. 

Yderligere kontakt og information

femern@bane.dk 
Telefon 9139 9866