Normal togtrafik genoptages tirsdag klokken 10 efter nedrevne køreledninger
Togtrafikken kører igen som planlagt fra tirsdag klokken 10, efter at Banedanmark har udbedret skader på kørestrømsanlægget. Det vestgående spor mellem Sorø og Slagelse blev mandag eftermiddag spærret, efter at en køreledning blev revet ned. Det betød, at al trafik skulle afvikles i det ene frie spor, hvilket gav længere rejsetid og aflysninger.
Også ved Københavns Lufthavn blev en køreledning senere mandag eftermiddag revet ned, hvilket giver yderligere forstyrrelser i trafikken. Her blev skaderne udbedret allerede mandag aften.
Passagerer opfordres i den første tid efter genåbningen stadig til at tjekke Rejseplanen.
Det er ikke første gang i den seneste tid, at en køreledning rives ned på strækningen omkring Sorø. Banedanmark arbejder derfor på at få undersøgt til bunds, hvorfor problemet opstår samme sted.
Togtrafikken på Svendborgbanen indstilles, når Banedanmark udruller nyt signalsystem
I de kommende to uger erstattes togtrafikken på Svendborgbanen af togbusser, mens Banedanmark tager et nyt digitalt signalsystem i brug.
Sammen holder vi banen fri for træer
Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer.
Skinnefræseren tilbage i Danmark
Den 155 tons tunge skinnefræser vender tilbage til Danmark for at fræse små revner væk fra skinnerne. Første stop på efterårets turné er Nordvestbanen
Kvissel Station er fornyet og klar til fremtiden
Efter en sommer med omfattende anlægsarbejde står Kvissel Station nu klar med nye perroner, fornyede spor og bedre adgang til togene. Den 19. september blev stationen indviet ved en festlig dag arrangeret af lokale kræfter.