Vi bygger fremtidens jernbane

Gå til elektrificering.

Når kørestrømsledninger bliver revet ned, er det typisk togets strømaftager, et væltet træ eller andre udefrakommende ting, der er årsagen.

Nedrevne køreledninger rammer punktligheden hårdt, når der er tale om større hændelser, hvor flere hundrede meter køreledning skal retableres. Ofte kan der køres trafik i nabosporet, men nogle gange er skaderne så omfattende, at begge spor er spærret.

Banedanmark overvåger kørestrømsanlægget med kameraer på udvalgte tog, og flere forskellige steder i landet er der kameraer på kørestrømsanlægget, der overvåger strømaftagerne på togene. Der er roterende reflekser ved udvalgte broer for at forhindre, at fugle færdes på ledningerne, og hver gang, der er sket en nedrivning, bliver forholdene omkring nedrivningen undersøgt for at finde årsagen. Men nedrevne køreledninger kan ikke undgås.

Nyt, digitalt signalsystem

Banedanmark skifter de gamle signaler langs jernbanen ud med et nyt, digitalt signalsystem. Alle signalerne bliver pillet ned, og lokomotivførerne får nu informationerne direkte på en skærm i førerrummet.

Det nye signalsystem giver færre signalfejl, flere tog til tiden og muligheden for at køre hurtigere tog. S-banen kører allerede på det nye signalsystem, på fjernbanen er vi nået langt, og i 2033 har alle strækninger det nye signalsystem.

Når en strækning skal skifte til det nye signalsystem, vil der være spærringer af togtrafikken, og i begyndelsen er der “børnesygdomme”, som jernbanen skal igennem. Herefter – viser tallene – er punktligheden bedre, når togene kører på nyt signalsystem.