Sikker e-post

Banedanmark har etableret en officiel, sikker e-postadresse, som er vores hovedpostkasse: banedanmark@bane.dk. Fra denne postkasse kan Banedanmark sende og modtage sikker e-post. 

Sikker e-post er e-mails, der er krypterede og signerede med digital signatur. Det betyder, at posten kan sendes sikkert over internettet, ligesom der også er sikkerhed for, at e-posten ikke er ændret undervejs.

Du skal have en digital signatur for at kunne sende krypteret, sikker e-post til Banedanmark. Du kan bestille en digital signatur hos Nets.

For at kunne sende sikker post til Banedanmark, skal du derudover også have installeret Banedanmarks offentlige krypteringsnøgle på din maskine. Krypteringsnøglen kan du hente hos Nets.

Husk at vælge signér og kryptér, inden du sender e-mailen til banedanmark@bane.dk. Hvis det er muligt, så angiv, gerne i emnefeltet, hvilken afdeling eller medarbejder i Banedanmark, der skal have e-mailen.