Opdaterede retningslinjer for godkendelse af entreprenører

Kort om ”Retningslinjerne for godkendelse af entreprenører, der leverer jernbanesikkerhedsmæssige ydelser til Banedanmark”

Banedanmark stiller krav om, at alle entreprenører, der leverer jernbanesikkerhedsmæssige ydelser til Banedanmark, skal være godkendt.

Gennem de seneste måneder har Banedanmark via samarbejdet med entreprenørerne samlet op på en række input til forbedringer; blandt andet for at skabe bedre sammenhæng mellem retningslinjerne og det lovmæssige grundlag. Retningslinjerne er derfor opdateret til version 2.2, som trådte i kraft mandag den18. juni 2018.

I forbindelse med opdateringen er retningslinjerne og læsevejledningen også blevet gennemgået for at gøre teksten mere præcis og sammenhængende.

Vi har foretaget en justering af formålet med retningslinjerne, og gjort det mere tydeligt, at kravet om godkendelse efter disse retningslinjer både gælder hovedentreprenøren og den entreprenør, der reelt udfører de jernbanesikkerhedsmæssige ydelser.

SR-kompetencekravet til den jernbanesikkerhedsansvarlige er præciseret.

Dispensation
Afsnittet vedrørende ansøgning om dispensation er ændret. Der kan nu kun søges om dispensation i forhold til kravet om den jernbanesikkerhedsansvarliges SR-kompetencer.

Godkendelsesprocessen
Desuden er der kommet et nyt afsnit om godkendelsesprocessen. Denne proces er ligeledes beskrevet nøje og illustreret i læsevejledningen.

Mere info om ændringerne og eventuelle spørgsmål
”Særudgave af Nyhedsbrev om Jernbanesikkerhed, Arbejdsmiljø og Uddannelser”, (Juni 2018)” vedrørende ændringer af retningslinjer og læsevejledning m.m. finder du her på vores hjemmeside:

Særudgave af Nyhedsbrev om Jernbanesikkerhed, Arbejdsmiljø og Uddannelser (Juni 2018)

Du kan også gå direkte til de opdaterede retningslinjer ved at benytte dette link.

Banedanmark.dk/Godkendelse af entreprenører

Har du spørgsmål vedrørende retningslinjer for entreprenører, der leverer jernbanesikkerhedsmæssige ydelser til Banedanmark, er du altid velkommen til at skrive til kogs-entrepr@bane.dk.