De store tal prægede ombygningen af Aarhus H

Den historiske ombygning af Aarhus Hovedbanegård nåede endestationen den 30. oktober 2026.

Den historiske ombygning af Aarhus Hovedbanegård nåede endestationen den 30. oktober. I løbet af projektet blev der lagt kilometervis af spor, håndteret tusindvis af sveller, udlagt tonsvis af skærver og flyttet titusindvis af kubikmeter jord. 


Det ser overvældende ud på skærmen: Aarhus H-ombygningen i tal. Og det var endnu mere overvældende i virkeligheden, hvor tilstedeværelsen af maskiner, arbejdsfolk og materialer i den grad kunne mærkes i både landskab og bybillede.

Banedanmarks ombygning på og omkring Aarhus H har været af historisk omfang. Igennem de knap to år projektet var undervejs, udskiftede Banedanmark og vores entreprenører ikke mindre end 22 kilometer skinner og håndterede ca. 10.000 sveller. Og oven i jernbanekasketten håndterede vi næsten 35.000 tons nye ballastskærver, og bortkørte eller genanvendte samtidig næsten 14.000 kubikmeter eksisterende skærver. Det svarer til ca. 1.500 lastbillæs med skærver.

Dertil kom nyetablering eller ombygning af perronerne på hovedbanegården med en sammenlagt længde på omtrent en kilometer. En betydelig ekstraopgave, der ikke var ventet.

”En kilometer svarer til ca. 10 fodboldbaner lagt på række. Så det medførte en kæmpe udfordring for os i projektet, at vi ikke kunne istandsætte perronerne som forventet, men skulle udskifte eller totalombygge dem. Det havde vi ikke nogen udførelsesplan eller materialeplan for,” fortæller projektchef Helle Thambo.

”Alligevel lykkedes vi med at komme i mål og endte endda med at genåbne Aarhus H seks uger før tid, fordi alle parter i projektet gik med ind i løsningen.”

Fire forskellige entrepriser på samme tid

Det siger også lidt om størrelsen på Aarhus H-ombygningen, at projektet var opdelt på fire forskellige og sideløbende entrepriser – og dermed i realiteten udgjorde fire forskellige projekter.

Ud over den første entreprise på hovedbanegården, hvor der bl.a. blev fornyet spor og perroner og omlagt kilometervis af kabler, omfattede entreprise 2 fornyelse af flere broer omkring Kongsvang ved Viby og ved De Tre Broer over Aarhus Å i det vestlige Aarhus. 

Entreprise 3 gik ud på at nedbryde og fjerne den daværende jernbanebro syd for Haveforeningen Bakkevang - en såkaldt flyover-løsning, hvor to jernbanespor krydsede over og under hinanden – og derefter udjævne terrænets niveauforskelle og lægge to nye parallelle spor.

”Overordnet gik vores arbejde på broerne rigtig godt, selvom vi havde nogle problemer og ekstra arbejde med broernes fløjvægge flere steder,” fortæller Helle Thambo.
I alt blev der i forbindelse med de større bro- og konstruktionsarbejder nedrammet ikke mindre end 6.000 kvadratmeter spunsvægge i jorden omkring broerne for at stabilisere konstruktionerne.

Den fjerde og sidste entreprise indeholdt etableringen af projektets bygge- og materialepladser flere steder rundt om i Aarhus. 

En håndsrækning til kulturlivet

”Med fire samtidige entrepriser på og omkring sporene - og med flere større byggepladser spredt ud over Aarhus - var det en kæmpe opgave at koordinere på tværs og få vores kabaler til at gå op i forhold til tidsplanerne. Fx var Banedanmarks signalprogram også i gang samtidig med os, så vi skulle give plads til hinanden ude i sporet og deles om de samme byggepladser. Det var en gedigen koordinationsopgave,” fastslår projektchefen.

Derudover stødte Helle Thambo og Aarhus H-projektet i starten på enkelte tilfælde af lokal modstand, bl.a. i forbindelse med en nødvendig spærring af adgang til Brabrandstien, der skulle beskytte folk mod de store arbejdsmaskiner på den nærliggende byggeplads. Det resulterede bl.a. i hærværk og trusler mod medarbejdere, hvor politiet måtte involveres. I den situation handlede Helle Thambo resolut og tog en direkte og ærlig dialog med de utilfredse naboer ude på stedet. Og det lykkedes faktisk at få ro på situationen og få skabt en fælles forståelse af, hvorfor sikkerhedstiltagene var nødvendige. Derfor kunne sådanne episoder heldigvis tælles på få hænder.

Og så var der forløbet omkring container-byen og kulturstedet Volume Village på Thomas Koppels Gade, der i første omgang så ud til at måtte lade livet, så Banedanmark kunne opføre en byggeplads på stedet.

”Her talte vi med Aarhus Kommune og tilbød at rykke vores byggeplads lidt, så Volume Village og musikmiljøet også kunne blive derude. Vi vil altid gerne være den gode nabo, så det var fantastisk, at det kunne lykkes her.”

Aarhus H genåbnede de sidste spor og perroner fredag den 30. oktober.

Efter ombygningen af Aarhus H er forberedelserne til elektrificering af banen gennem Aarhus, der finder sted i 2027, gået i gang. Her er der også store tal i spil. Blandt andet skal der opsættes ca. 500 kørestrømsmaster og ophænges 28.000 meter køretråd.

Tal og fakta på ombygningen af Aarhus H

Aarhus H var ikke alene en sporfornyelse. Det var en total ombygning af en af Danmarks mest komplekse jernbanestationer, hvor Banedanmark fornyede spor, perroner, broer, afvanding, kørestrøm, kabler og den skjulte infrastruktur under stationen sideløbende.

Vidste du, at Aarhus H-projektet under den store ombygning:

• Håndterede ca. 100.000 m3 jord, grus mv.
• Lagde 22 km spor og håndterede ca. 10.000 sveller
• Monterede 34 sporskifter
• Etablerede mange kilometer ny afvanding for at sikre anlægget mange år frem
• Etablerede og omlagde titusindvis af meter kabler for at understøtte stationens drift, information og el-forsyning
• Håndterede næsten 35.000 ton nye ballastskærver og samtidig bortkørte eller genanvendte næsten 14.000 m³ eksisterende skærver.
• Nyetablerede eller ombyggede ca. 1 km perroner
• Nedbankede over 6.000 m² spunsvægge i de store bro- og konstruktionsarbejder
• Omlagde eller udskiftede mere end 3,5 km kabelrender og etablerede omkring 1,5 km nye kabeltracéføringer.

Seneste nyt fra Banedanmark