En god dag bag byggepladshegnet på Bjørnholms Allé
“Det var virkelig spændende at komme forbi som nabo og se, hvad arbejdet går ud på. Det har været en interessant dag med en rigtig god rundvisning på pladsen", fortæller Mia Langenæs, som bor i området og deltog i arrangementet.
Medarbejdere fra Banedanmark viste rundt på byggepladsen og svarede på spørgsmål om projektet, der skal bidrage til en grønnere togtransport gennem Aarhus, når byggeriet står færdigt.
“Elektrificeringen er et vigtigt skridt mod en mere grøn jernbane. Arrangementer som dette giver os mulighed for at vise, hvad arbejdet går ud på, hvor langt vi er nået, og hvorfor byggepladser som Bjørnholms Allé spiller en vigtig rolle i vores arbejde”, siger projektchef i Banedanmark, Helle Thambo.
I alt 900 aarhusianere slog vejen forbi byggepladsen, hvor de fik en fornemmelse af byggeriets enorme dimensioner, talte med projektets medarbejdere og kom helt tæt på arbejdet med broerne.
Især børnene var engagerede i dagens aktiviteter og producerede kreative bud på fremtidens køremaster. De mange tegninger vil sammen med fakta om arbejdet komme til at pryde byggepladsens hegn de næste måneder.
“Det var fantastisk at møde så mange børnefamilier, der deltog i aktiviteterne. Når vi bygger til fremtiden, skal der også være plads til både fantasi og fremtidsdrømme. Og jeg glæder mig til at få alle børnenes flotte tegninger op på byggepladshegnet, så vi hver dag kan nyde dem, mens vi arbejder videre med at gøre Aarhus Hovedbanegård klar til at tage imod fremtidens eltog“, fortæller Helle.
Banedanmark holder jævnligt naboarrangementer, borgermøder og åbner op for kig på byggepladserne, mens arbejdet i Aarhus står på.
Hvis du er interesseret i at være med til kommende arrangementer eller høre mere om, hvordan arbejdet skrider frem, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet til Aarhus H: ‘Nyt om Aarhus H
Banedanmark får ny direktør for Vedligehold
Nicolai Smidt Sigsgaard bliver ny direktør for Vedligehold i Banedanmark.
Byggepladserne nedlægges og cykelstien ved Brabrandstien åbner igen
Arbejdet med at nedlægge de midlertidige byggepladser omkring Aarhus H er nu gået i gang. I takt med at byggepladserne ikke længere er i brug, bliver arealerne ryddet og ført tilbage til deres oprindelige form. Arbejdet vil foregå løbende frem mod jul.
Nyt spor giver mere fleksibel togtrafik
I forbindelse med ombygningen af jernbanen i Aarhus, er der etableret et nyt spor 8 på banegården. Med det nye spor kan trafikken afvikles mere fleksibelt, hvilket gør stationen bedre rustet til den daglige drift.
Trafiktårnet lyser op i regnbuens farver
Banedanmark lyser Trafiktårnet i København op i regnbuens farver for at markere, at der er plads til alle på banen.