Reduceret trafik mellem Fredericia og Esbjerg efter storm

FORTSAT INGEN direkte intercity-tog mellem København og Esbjerg. ARBEJDET MED AT GENOPRETTE DEN BESKADIGEDE DÆMNING ER I GANG, OG DET SER UD TIL, AT DET KOMMER TIL AT TAGE OMKRING TI DAGE AT REPARERE DÆMINGEN, DER blev beskadiget af den forhøjede vandstand i forbindelse med stormen fredag den 20. oktober.
Passagerer, der skal med intercitytog mellem København til Esbjerg, skal skifte tog i Fredericia i omkring ti dage endnu. På grund af forhøjet vandstand i Kolding Fjord i forbindelse med stormen blev noget af siden på en jernbanedæmning ved Kolding skyllet væk, og det betyder, at det ene spor er spærret, indtil konstruktionen er genopbygget.
Søndag begyndte arbejdet med at knuse bevoksningen på den 500 meter lange strækning, og det arbejde er fortsat i dag. Herefter går arbejdet i gang med at genopbygge dæmningen, og umiddelbart ser det ud til at komme til at vare ti dage at gøre jernbanen klar til drift.
Det andet spor vil fortsat været åbent, så der kører regionaltog på strækningen, mens intercitytogene kun kører mellem Østerport og Fredericia
Efter at fagfolk besigtigede skaderne lørdag, vurderede de, at det ikke var forsvarligt at køre tog på sporet, hvorefter det blev lukket.
Det anbefales, at passagerer på strækningen i den kommende tid tjekker Rejseplanen eller mit tog-appen.

Banedanmark forbereder det nye signalsystem på Svendborgbanen

Ny rytme i arbejdslivet: Fra trækbasunist til trafikleder
Da coronapandemien i en periode satte en stopper for koncertoplevelser, traf Nichlaes Kure Ettrup, professionel musiker, en beslutning om at skifte spor. Han er netop blevet færdiguddannet som trafikleder – men trækbasunen er ikke lagt helt væk.

I den kommende måned gøres jernbanen klar til nyt digitalt signalsystem
Fra 21. marts til 22. april gøres flere strækninger i Syd- og Sønderjylland klar til det nye digitale signalsystem.

Malearbejde på Oddesundbroen giver natspærringer for biltrafikken
Et af de tre buefag på Oddesundbroen skal males i foråret, og en række nætter spærrer Banedanmark derfor for trafikken på broen.