Banedanmarks beredskab i aktion
Banedanmark blev tilkaldt, da en lastbil væltede ned over en personbil. Sammen med andre myndigheder fik Banedanmark ryddet vejen, så trafikken igen kunne passere.
Beredskab Banedanmark var i aktion, da en lastbil for nyligt væltede ned over en personbil på Motorring 3 ved Buddinge. Banedanmark ankom derfor til ulykkesstedet med beredskabskøretøjer i form af en beredskabskran og en ledervogn med hydraulikudstyr og en løftekapacitet på 100 tons.
”Vi blev tilkaldt af Beredskab Øst, da indsatsledelsen på stedet fik melding om, at der var fastklemte personer under lastbilen, men da vi ankom til ulykkesstedet, var det heldigvis ikke tilfældet. I stedet blev vi af indsatsledelsen bedt om at assistere med rydning af motorvejen, da der var tale om kritisk infrastruktur. Vi er glade for, at det ikke gik værre i forbindelse med ulykken, end det gjorde, og at vi kunne hjælpe med rydningen i den mest akutte fase efter ulykken,” siger Aksel Christensen, sektionschef hos Beredskab Banedanmark.
Lastbilen, som var væltet, var fyldt med asfalt, og der var derfor tale om et omfattende arbejde med rydning af motorvejen. Da der ikke var nogen fastklemte personer under lastbilen, var det alene nødvendigt at anvende kranen til at løfte lastbilen væk fra vejen, så trafikken igen kunne passere.
For Banedanmark er det en forpligtelse, at stille medarbejderes kompetencer og materiel til rådighed for andre myndigheder i forbindelse med samfundskritiske hændelser. Derfor blev Banedanmark sammen med andre myndigheder tilkaldt, da de råder over et særligt beredskab, som kan anvendes i forbindelse med f.eks. trafikulykker.
Udover Banedanmark var Redning Danmark A/S, Vejdirektoratet og Københavns Vestegns Politi også til stede for at assistere Beredskab Øst i forbindelse med ulykken.
Togtrafikken til og fra Aarhus spærres i 11 dage
Fra den 16. januar kl. 20 til og med den 27. januar kører der ingen tog til og fra Aarhus, mens Banedanmark ombygger jernbanen og ibrugtager nyt signalanlæg. Derefter vil sporene mod nord være spærret i næsten tre måneder.
Hold afstand: Banedanmark tænder for strømmen på vestjyske stationer
Banedanmark tænder for strømmen til to nye ladeanlæg i Vestjylland, der skal forsyne Danmarks første batteritog med strøm.
To fornyede spor er nu klar på Hellerup Station
Bedre muligheder for at afvikle trafikken på Hellerup Station.
Fredericia-Padborg: Snart i mål
Fra og med december er strækningen mellem Fredericia og Padborg sporfornyet. Passagererne kan se frem til flere tog til tiden.