Jerne Station

Øst for Esbjerg Station etablerer Banedanmark Jerne Station, mens Esbjerg Kommune bygger stationens forplads. Banedanmark forventer at opstarte arbejdet i juni 2020, og stationen forventes at stå færdig i slutningen af 2020.

Jerne Station bliver en lokalstation på Esbjerg Nærbane, der kører mellem Varde, Esbjerg og Ribe, som skal betjenes af de regionale tog i området, med omkring to tog i timen i hver retning.
Den nye station placeres ved Skolebakken, da det er vurderet at være den mest hensigtsmæssige placering set i forhold til oplandet (antal beboere, arbejdspladser og studiepladser i nærområdet).

Adgang til perronerne etableres fra Skolebakken. På grund af den store niveauforskel mellem vejen og jernbanen, forventes der etableret elevatorer fra Skolebakken op til perronerne.