Har du spørgsmål?

Læs mere i vores FAQ om DS 21001

FAQ om DS 21001

DS 21001 træder i stedet for den godkendelse af entreprenører, som Banedanmark gennemfører i dag  i henhold til Retningslinjer for godkendelse af entreprenører, der leverer jernbanesikkerhedsmæssige ydelser.
Standarden er fuldt dækkende for de krav, som sikkerhedscertificerede jernbanevirksomheder og sikkerhedsgodkendte infrastrukturforvaltere skal stille til leverandører i henhold til Bekendtgørelse 147 (kravpunkt 5.8 og andre punkter der relaterer til brug af leverandører) og dennes kommende erstatning. En certificering efter standarden kan således bruges som generel dokumentation for at leverandører lever op til etablerede jernbanesikkerhedsmæssige standarder.

Banedanmark vil fra d. 25. august 2020 i udbud og kontrakter stille krav om, at leverandører og underleverandører af ydelser med jernbanesikkerhedsmæssigt indhold skal dokumentere at have etableret et sikkerhedsledelsessystem, der efterlever DS 21001. Ledelsessystemet skal omfatte den del af organisationen, der står for leverancen eller er berørt heraf. Det kan dokumenteres med et DS 21001 certifikat eller tilsvarende dokumentation, der matcher de relevante ydelseskategorier for kontrakten.

Ledelsessystemet skal omfatte den del af organisationen, der står for leverancen eller er berørt heraf. Med mindre andet er anført i kontrakten, gælder kravet om efterlevelse af DS 21001 fra tidspunktet for kontraktens indgåelse. Er det kun en del af virksomheden, der har et sikkerhedsledelsessystem, skal leverandøren fremsende dokumentation for den organisatoriske opdeling af virksomheden.


Ydelser med jernbanesikkerhedsmæssigt indhold opdeles i tre ydelsestyper:

  • Jernbanesikkerhedsmæssige ydelser
  • Faglige ydelser med jernbanesikkerhedsmæssigt indhold 
  • Ydelser hvor der anvendes materiel - herunder skinnebårne køretøjer

Hvis en leverandør leverer en eller flere af disse ydelsestyper, skal leverandøren efterleve DS 21001.

DS 21001 beskriver ydelsestyper. I denne beskrivelse er typerne underinddelt i kategorier. Det er disse kategorier Banedanmark betegner som ydelseskategorier.


DS 21001 udgives på dansk/engelsk den 25. august 2020. Leverandøren kan fremsøge og købe ledelsesstandarden på Dansk Standards hjemmeside.
DS 21001 ejes af Dansk Standard og derfor kan Banedanmark ikke udlevere et eksemplar af DS 21001. Leverandøren kan fremsøge og købe ledelsesstandarden på Dansk Standards hjemmeside.

Leverandører kan lade sig certificere af et uafhængigt certificeringsorgan. Det er muligt at blive certificeret hos et certificeringsorgan, der er akkrediteret efter DS/EN ISO 9001:2015. Certificeringsorganets akkreditering i henhold til DS/EN ISO 9001:2015 skal være relateret til relevante NACE-koder (europæiske branchekoder), som leverancen omhandler. Vær opmærksom på at det certificeringsorgan, der certificerer leverandøren, ikke samtidig kan rådgive leverandøren.

Dansk Branchekode 2007 (BD07) er en 6-cifret kode, der først og fremmest er udarbejdet til statistisk brug og anvendes ved oprettelse af virksomheder. Dermed sikres, at brancheplaceringen foretages på en ensartet måde i Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register (ESR) og dermed også i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). DB07 er en dansk underopdeling af EU´s fælles branchekoder, den 4-cifrede NACE-kode.

Et akkrediterede certificeringsorgan arbejder efter en certificeringsstandard, der sikrer at certificeringsprocessen er styret og dokumenteret. En akkreditering er målrettet til de enkelte ledelsesstandarder på markedet. ISO 9001 er eksempelvis en standard som et certificeringsorgan kan akkrediteres til at certificere efter. Akkrediteringen er derudover målrettet til specifikke brancher, da der f.eks. er forskel på kvalitetsledelse i en medicinalvirksomhed og på et kraftværk. I forbindelse med en akkreditering i henhold til eksempelvis DS/EN ISO 9001:2015 er der derfor tilknyttet specifikke branchekoder (NACE-koder jf. BD07) til akkrediteringen.

 

Som en central del af en akkreditering bliver certificeringsorganernes arbejde og leverancer overvåget og kontrolleret af et overordnet og uvildigt nationalt organ. I Danmark er dette organ DANAK. Den styrede proces og overvågningen udefra understøtter tilliden til, at kvaliteten i certificeringsarbejdet er højt. I relation til Branchekoder anvender DANAK kun en 4-cifrede kode, der svarer til den europæiske NACE-koden.

Banedanmark kan ikke give et bud på, hvor lang tid det tager at opnå et DS 21001 certifikat, da det afhænger af bl.a. leverandørvirksomhedens størrelse og mængden af ydelser. Derfor skal leverandøren afklare, hvor lang tid det tager at opnå DS 21001 certifikat med et certificeringsbureau.

Prisen for et DS 21001 certifikat skal afklares med et certificeringsbureau, og det vil være afhængigt af en række forskellige forhold, fx leverandørvirksomhedens størrelse, mængden af ydelser osv. Omkostninger til certificering m.m. afholdes direkte af leverandøren.
Et DS 21001 certifikat er gyldigt 3 år.

En måde at komme i gang med at fremskaffe dokumentation for efterlevelse af DS 21001 er ved at opsøge et ISO 9001 akkrediteret certificeringsorgan, der har erfaringer med leverandørens branche. Det er vigtigt, at certificeringsorganet er akkrediteret efter DS/EN ISO 9001:2015. Certificeringsorganets akkreditering i henhold til DS/EN ISO 9001:2015 skal ligeledes være relateret til relevante NACE-koder (europæiske branchekoder), som leverancen omhandler. Vær opmærksom på at det certificeringsorgan, der rådgiver leverandøren, ikke samtidig kan certificere leverandøren.


Banedanmark kan ikke give et bud på, hvad prisen bliver. Det kan aftales med det valgte certificeringsbureau.

 

Omkostninger til at drifte og vedligeholde et sikkerhedsledelsessystem efter DS 21001 afholdes direkte af leverandøren.

Leverandøren skal f.eks. kontakte et akkrediteret certificeringsorgan efter ISO 9001 med relevante NACE-koder tilknyttet. For yderligere se spørgsmål om branchekoder (NACE-koder)


Banedanmark stiller fremover krav om, at alle leverandører og underleverandører af ydelser med jernbanesikkerhedsmæssigt indhold skal efterleve DS 21001. Dette gælder både danske og udenlandske leverandører.

Det vil fremgå af Banedanmarks udbudsmateriale, kontrakter og/eller relevante bilag om der er krav om efterlevelse af DS 21001.

Det vil fremgå af Banedanmarks udbudsmateriale, kontrakter og/eller relevante bilag. Det er typisk ved kontraktindgåelse eller lige før arbejdet igangsættes.


Banedanmark kan som offentlig virksomhed ikke oplyse, hvem leverandøren kan anvende som certificeringsorgan. Hvis certificeringsorganet er godkendt til at certificere efter ISO 9001 med de relevante NACE-koder, så kan et certificeringsorgan anvendes.

 

Banedanmark har ikke formuleret krav til brug og valg af eventuel rådgiver. Det kan være en fordel for leverandøren at anvende en rådgiver, der har viden og erfaring indenfor området. Akkrediterede certificeringsorganer kan anvendes som rådgiver. Vær dog opmærksom på at den virksomhed som rådgiver en leverandør ikke samtidig kan certificere leverandøren.


Et akkrediteret certificeringsorgan efter ISO 9001 og med relevante tilknyttede NACE-koder har de nødvendige erfaringer og viden om ledelsessystemer og kan derfor være behjælpelige med at afklare i hvor høj grad en leverandørs ledelsessystem efterlever DS 21001.


En eksisterende godkendelse til at levere jernbanesikkerhedsmæssige ydelser til Banedanmark tager udgangspunkt i, at leverandøren har etableret et sikkerhedsledelsessystem jf. gældende Retningslinjer. Der er flere elementer i Retningslinjerne, der til en vis grad direkte kan overføres til kravpunkter i DS 21001. DS 21001 har dog en struktur og et indhold, der har ligheder med de mere omfattende ISO-standarder. Godkendelsen er imidlertid et godt udgangspunkt for at etablere et ledelsessystem, der efterlever DS 21001. Der er dog elementer af ledelsessystemet, der skal udvikles.


ISO-standarder er bygget op omkring den samme skabelon og har en genkendelig struktur. Opbygningen af DS 21001 har taget udgangspunkt i samme struktur og ligner derfor på mange måder andre ledelsesstandarder indenfor ISO-verdenen. Dette gør sammenkoblingen med andre ledelsesstandarder lettere for leverandører, der i forvejen anvender for eksempel ISO 9001 (kvalitetsledelse), ISO 45001 (arbejdsmiljøledelse) eller ISO 14001 (miljøledelse).


Alle leverandører af ydelser med jernbanesikkerhedsmæssigt indhold skal efterleve DS 21001, når det fremgår af Banedanmarks udbuds- og kontraktmateriale. Banedanmark og DS 21001 standarden stiller ikke krav om ledelsessystemets størrelse og udformning, så længe ledelsessystemet opfylder kravene. Måden kravene efterleves på er modellerbare og efterlevelsen kan dermed tilpasses den enkelte leverandørvirksomheds størrelse, kompleksitet m.m.


Kontrakter indgået med Banedanmark før den 25. august 2020 styres som beskrevet i kontrakterne frem til kontrakterne udløber. Dermed vil krav om efterlevelse af DS 21001 ikke have betydning for kontrakter indgået før d. 25. august 2020.

Et certifikat gælder i 3 år fra udstedelsesdato. Leverandøren opfordres til i god tid at planlægge en re-certificering, så leverandøren ikke risikerer, at dit certifikat udløber før kontrakten udløber. Hvis DS 21001 certifikat udløber under en aktuel kontrakt, betragter Banedanmark det som en misligholdelse af kontrakt.

 

Hvis en leverandør opnår re-certificering i løbet af en kontrakt med Banedanmark, skal det nye DS 21001 certifikat fremsendes til Banedanmark inden udløb af det gamle DS 21001 certifikat.

En leverandør få frataget dit DS 21001 certifikat, hvis leverandøren ikke efterlever kravene i DS 21001. Dermed kan et certificeringsorgan trække certifikatet tilbage fra en leverandør. Vær opmærksom på at denne type hændelser straks skal meddeles til relevante parter herunder Banedanmark.


Manglende dokumentation for efterlevelse af DS 21001 betragter Banedanmark som en misligholdelse af kontrakt.


Banedanmark har mulighed for at auditere leverandørens ledelsessystem, mens leverandøren har DS 21001 certifikat.


Banedanmark har mulighed for at auditere leverandørens op imod kontrakten, mens leverandøren har DS 21001 certifikat.


Banedanmark har mulighed for at føre tilsyn, mens leverandøren har DS 21001 certifikat.

Banedanmark vurderer den fremsendte dokumentation jf. Model 2 mhp. at afklare om dokumentationen er på samme niveau eller højere end en certificering efter DS 21001 (model 1). Det vil dermed være en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om dokumentationen er tilstrækkelig og fyldestgørende. Dokumentationen skal dermed være af en karakter, der kan kontrolleres af Banedanmark på samme måde, som Banedanmark kontrollerer et certifikat efter DS 21001. Dette indebærer også at dokumentation for Model 2 skal være så tilgængelig og forklarende, at Banedanmark ikke skal bruge væsentlig længere tid til at gennemgå dokumentationen end hvis vi havde modtaget dokumentation for efterlevelse af DS 21001 efter Model 1. Det er leverandørens ansvar, at dokumentation har en form og et indhold, der matcher dette krav.


Hvis en leverandør ikke selv kan dokumentere efterlevelse af DS 21001 i relation til alle relevante ydelseskategorier i aftalegrundlaget (kontrakt med bilag og lignende), er der mulighed for at entrere med underleverandører. 
Disse underleverandører skal dække de ydelseskategorier, som leverandøren ikke selv ønsker at dække. I forbindelse med eventuel brug af underleverandører til levering af ydelser med jernbanesikkerhedsmæssigt indhold, skal leverandøren til enhver tid kunne dokumentere arbejdets organisering ift. at DS 21001 efterleves i hele leverandørkæden. Dokumentation herfor forbeholder Banedanmark sig ret til, til enhver tid, at kunne efterspørge. 

Banedanmark har valgt ikke at stille krav om efterlevelse af DS 21001, for så vidt det gælder ydelsen: Fremføring af rullende materiel udenfor sporspærringer, hvor fremføringen foregår på leverandørens eget sikkerhedscertifikat. Hvis leverandøren skal levere andre ydelser med jernbanesikkerhedsmæssigt indhold end Fremføring af rullende materiel udenfor sporspærring, så stiller Banedanmark krav om at leverandøren efterlever DS 21001 i relation til leveringen af de specifikke ydelser med et jernbanesikkerhedsmæssigt indhold, der går udover leveringen af ydelsen: Fremføring af rullende materiel udenfor sporspærringer.

Dét at Banedanmark ikke stiller kravet om efterlevelse af DS 21001 i ovenstående situation bunder i en forventning om, at styring af de jernbanesikkerhedsmæssige forhold, der specifikt knytter sig til Fremføring af rullende materiel udenfor sporspærringer er fuldt dækket af leverandørens sikkerhedscertifikat i henhold til gældende lovgivning. I forlængelse af dette må det også forventes, at ydelserne er effektivt overvåget ved eksterne tilsyn foretaget af Trafikstyrelsen og ved andre former for periodisk overvågning - f.eks. interne tilsyn og intern audit.

En underleverandør på eget sikkerhedscertifikat, der ikke umiddelbart kan dokumentere efterlevelse af DS 21001, kan godt stå for at aflevere og afhente materialer og/eller materiel i en sporspærring under forudsætning af at alle relevante regler overholdes – herunder trafikale regler.

Dette skyldes, at Banedanmark ikke stiller noget krav om at underleverandøren på eget sikkerhedscertifikat, skal kunne dokumentere efterleve af DS 21001 for så vidt det specifikt gælder aflevering og afhentning af materialer og/eller materiel i en sporspærring.

Undtagelse fra krav om efterlevelse af DS 21001 for underleverandører på eget sikkerhedscertifikat, der hyres af hovedleverandøren (der har sporspærringen), kan dog kun ske når, underleverandøren på eget sikkerhedscertifikat kun står for transporten af materiellet og/eller materialerne. Det vil sige, at underleverandøren på eget sikkerhedscertifikat kun foretager rangering ind og ud af sporspærringen i forbindelse med aflevering og i forbindelse med afhentning af materiel og/eller materialer. Selve på- og aflæsningen via kran eller lignende, hvor materiel løftes op eller ned fra en trolje, et godstog eller lignende må underleverandøren på eget sikkerhedscertifikat ikke deltage i, da anvendelsen af løftegrej og løftet af Banedanmark betragtes som del af infrastrukturarbejdet ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv. Underleverandøren på eget sikkerhedscertifikat kan ligeledes ikke foretage yderligere rangering i sporspærringen med henblik at aflevere materialer flere steder (punktvis) eller på anden måde være del af den interne transport/logistik, der skal gennemføres i sporspærringen for at få infrastrukturarbejdet til at fungere. Den interne transport/logistik i forhold til materiel og materialer betragter Banedanmark som del af selve infrastrukturarbejdet.

I relation til ovenstående kan du læse mere om krav i forbindelse med ansvarsfordeling mellem hovedleverandør og underleverandør med eget sikkerhedscertifikat og om krav til dokumentation m.m. her: FAQ om entreprenører på eget sikkerhedscertifikat.

 Hvis en leverandør har indgået kontrakt før den 25. august 2020 og der i kontrakten står, at leverandøren skal være godkendt jf. Banedanmarks retningslinjer, så er det kravet om godkendelse, der gælder i hele kontraktens længde.  Det betyder, at leverandøren skal fremsende ansøgningsskema om fornyet godkendelse jf. gældende Retningslinjer senest 4 uger før godkendelsen udløber.