Geder plejer naturen på gammelt baneterræn

Krat skal holdes i skak, så banearealer bevares som levesteder for sjældne arter. Det hjælper geder Banedanmark med på Rødbyhavns gamle godsbaneterræn.

På Rødbyhavns nedlagte rangérterræn går geder året rundt og æder buske og træer mellem skinner og skærver. Gederne er med til at pleje naturen på en skånsom måde for at sikre et passende græsningstryk og fremme et åbent busksteppelandskab til gavn for Rødbyhavns sjældne planter og insekter.

Gederne holder bl.a. havtorn og Skovfyr i skak, så Rødfrugtet natlys og Purpur-storkenæb fortsat kan vokse på det gamle rangerareal i Rødbyhavn.

Baneterrænet er tørt og næringsfattigt, fordi det består af skærver og grus. Her opstår et helt særligt miljø, som minder om et lille steppelandskab. Mellem skinner og sveller trives sjældne planter og insekter, der er slæbt ind med godsdriften gennem tiden.
Gederne hjælper Banedanmark med at bevare de unikke arealer, så de ikke gror til:

”Det gamle godsbaneterræn er tørt og varmt, og har aldrig været gødet, så her er et helt andet miljø med plads til arter, der ikke findes andre steder,” siger Randi Skogstad, der er direktør for Infrastruktur i Banedanmark.

Urter og insekter, der elsker tørke

Banedanmark arbejder for at fremme mere vild natur langs jernbanenettet, der er guf for sjældne plante- og dyrearter. Langs den danske jernbane er der 4.500 ha naturområde – svarende til ca. 6.400 fodboldbaner. Noget af det er skov, mens andet er grus-arealer og krat.

Når banedriften ophører, spirer træer og buske frem, og fortrænger langsomt de tørkeelskende urter og insekter fra de gamle banearealer. InfraNatur-projektet, der er et samarbejde mellem Banedanmark og Miljøstyrelsen, sikrer, at det ikke sker.

Syv forskellige banearealer er med i projektet. Et af dem er Rødbyhavn Rangerterræn, der er hjemsted for sjældne insekter som Natlyssværmer, Blåvinget steppegræshoppe og Hjerteplettet blomsterbuk.

 

Al togdrift stoppede på området i 2001, og det er ikke blevet ryddet siden 2010. Derfor skygger tæt krat for de urter, der trives bedst i lys og tørke. Gederne åbner krattet og skaber lysninger mellem træerne.

”Med projektet skaber vi på lang sigt en busksteppe, der i kraft af spredte træer kan være endnu rigere på biodiversitet end det bare godsbaneterræn, der oprindelig har været her,” siger Randi Skogstad.
 
Andre steder bliver de gamle banearealer afbrændt eller slået ved høslæt.

”Siden 2018, hvor projektet begyndte, er vi kun blevet endnu bedre til at tilpasse driften af vores arealer. Kort sagt; vi arbejder for at fremme biodiversiteten på arealerne,” siger Randi Skogstad.

Opdag mere om naturen langs med jernbanen

nyheder fra den grønne bane