Restriktionerne i toget forlænges
Kravet om mundbind i den kollektive transport og pladsbillet og coronapas i fjerntog forlænges.
Efter indstilling fra Epidemikommissionen og godkendelse i Epidemiudvalget forlænges de gældende corona-restriktioner i den kollektive transport til og med den 31. januar 2022.
Kravet om mundbind eller visir i den kollektive transport og kravet om pladsbillet og coronapas i fjerntog (herunder de internationale tog til/fra Tyskland) forlænges dermed til og med den 31. januar 2022.
Passagerer, der rejser med fjerntog, skal dermed fortsat både have et gyldigt coronapas og en pladsbillet ud over deres almindelige billet. Børn, der endnu ikke er fyldt 15 år, er undtaget.
Husk de gode vaner i den offentlige transport – og tak fordi I passer på hinanden.
Færre tog på Vestfyn efter brand i teknikhytte
Fredag morgen udbrød der brand i en teknikhytte, som benyttes til at styre signaler og sporskifter på Aarup Station. Det betyder, at der kører færre tog i den kommende tid.
Skinnetype er årsag til fejl på København – Ringsted
Banedanmark har identificeret fejl på særlig skinnetype på København – Køge Nord – Ringsted. De opstår, fordi godstog ikke giver skinnerne tilstrækkelig belastning.
Banedanmark er gået i gang med at elektrificere jernbanebroen over Limfjorden
Elektrificeringen af jernbanebroen over Limfjorden er skudt i gang. Arbejdet fortsætter i 2027, hvor broen kan blive Danmarks første elektrificerede klapbro.
Den nye gangbro ankommer til Hillerød Station
Som en del af ombygningen af Hillerød Station løfter Banedanmark i weekenden den nye gangbro på plads. Broen, der er det største element i hele stationsombygningen, åbner den 12. oktober.