Stor interesse for Troljevej

Banedanmark inviterede naboer og andre interesserede til åben arbejdsplads på Troljevej i Hellerup.
Torsdag den 19. juni 2025 åbnede Banedanmark hegnet og bød indenfor til åben arbejdsplads på Troljevej i Hellerup. Børn og voksne lagde vejen forbi for at få et indblik i, hvad der foregår på vores faste arbejds- og depotplads lige ved siden af Hellerup station.

Børnene var især begejstrede for dagens skattejagt og de mange store maskiner, som holdt på pladsen. Som et minde fra dagen fik de en samlekort-udgave af den gule flåde med hjem – noget som vakte stor begejstring.

Kollegerne fra Banedanmark fortalte om, hvordan arbejdspladser som Troljevej gør det muligt hurtigt at rykke ud, hvis fx en køreledning eller et træ falder ned og spærrer trafikken.

“De her arbejdspladser er afgørende for, at vi kan holde togtrafikken kørende. De er med til at sikre, at knap 200 mio. passagerer og 8 mio. tons gods hvert år kan komme frem,” siger Jes Øksnebjerg, som er Teknisk Driftsdirektør i Banedanmark.

Dagens gæster fik også mulighed for at høre mere om det aktuelle sporfornyelsesprojekt mellem Svanemøllen og Hillerød, og hvordan Troljevej spiller en central rolle i det arbejde. Vores entreprenør på projektet, M.J. Eriksson deltog i arrangementet. De udførte i dagens anledning en termitsvejsning på en jernbaneskinne.

 

Se billeder fra åben arbejdsplads på Troljevej

Seneste nyt fra Banedanmark

29.09.2026
Prøvesuger i sporet

Kæmpestøvsugeren baner vejen for elektrificering i Aarhus

Som en del af forberedelserne til elektrificeringen af jernbanen i Aarhus rykker en enorm skinnekørende støvsuger nu ind. Den skal sikre, at man ikke beskadiger kab-ler og rør under det forestående arbejde.

29.09.2026
Cykelbroen ved Aarhus H

Cykelparkeringsbroen er genåbnet for de tohjulede

Banedanmark har de seneste par måneder haft travlt med at renovere cykelparkeringsbroen på Bruuns Bro. Den 16. september genåbnede broen, og aarhusianerne kan nu igen parkere cyklen i bekvem nærhed af perronerne på Aarhus H.

25.09.2026
Sporarbejdere står i sporet

Travl sommer med både nyanlæg og fornyelse på jernbanen

Har du også kørt med togbus denne sommer? Så læs med hér og bliv klogere på hvorfor. Banedanmark, Sund & Bælt og Vejdirektoratet har nemlig knoklet med at bygge banen bedre i sommerferien.

03.09.2026
Overkørsel ved Svendborgbanen, hvor bommene er på vej ned

Ny undersøgelse: Mange danskere kender ikke reglerne ved jernbaneoverkørsler

Selvom de fleste trafikanter ved, hvordan de skal krydse en overkørsel, er der stadig plads til forbedring. Det viser en ny undersøgelse.

08.07.2026
Cykelparkeringen på Bruuns Bro

Tiltrængt renovering af cykelbroen får fuld pedal

Banedanmark gik natten til mandag d. 29. juni i gang med den tiltrængte renovering af cykelbroen på Bruuns Bro. Den nyistandsatte cykelbro skal gerne stå klar til de aarhusianske cyklister i begyndelsen af september.

08.07.2026
Nyrenoveret jernbane syd for Aarhus

En ganske særlig frøblanding sikrer biodiversitet på nye skråninger

De nye jernbaneskråninger ved Brabrandstien bliver beklædt med planter, som gavner både øjet, insekterne og sikkerheden.

03.07.2026
Cykelbroen langs Bruuns Bro

Broarbejde spærrer Bruuns Bro om aftenen og natten

Renoveringen af cykelbroen langs Bruuns Bro bliver mere omfattende end planlagt. Derfor er det i en periode nødvendigt at spærre broen for biltrafik.

24.06.2026
Renoveringen af cykelparkeringen på Bruuns Bro går i gang

Renoveringen af cykelparkeringen på Bruuns Bro går i gang

Banedanmark fjerner onsdag cykler fra Hallsti ved Banegraven for at gøre plads til arbejdet på cykelparkeringen på Bruuns Bro og spærrer i den forbindelse Hallsti frem til begyndelsen af september.