Færre tog i Vest- og Sønderjylland mandag morgen på grund af stormvarsel
Ugen starter blæsende i de vestlige og sydlige dele af Danmark. Der kører derfor færre tog fra klokken 1 og frem til klokken 10 mandag formiddag.Fra mandag klokken 1 og frem til klokken 10 indføres der timedrift på en række strækninger i Vest- og Sønderjylland. Det sker efter at Banedanmark har modtaget et varsel fra DMI om vindstød af stormstyrke.
Der indføres timedrift på følgende strækninger mellem klokken 1 og 10 mandag den 22. januar:
- Esbjerg - Lunderskov
- Esbjerg - Tønder
- Esbjerg - Struer
- Skjern - Herning
Derudover nedsættes hastigheden på strækninger med tæt træbevoksning, for at væltede træer ikke skal forstyrre trafikken. Det anbefales derfor at tjekke Rejseplanen eller MitTog før afrejsen.
Mindst 35 gange er Banedanmarks broer blevet påkørt i år
Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer.
Du kan ikke lige nå det…
Antallet af registrerede nærved-hændelser i overkørsler, er steget markant.
Ombygningen af Hillerød Station går ind i ny fase
I september ankommer broelementerne til den nye gangbro på stationen. Elementerne skal samles og klargøres inden de skal løftes på plads i begyndelsen af oktober. Arbejdet giver ændringer for bus-og togtrafikken og i adgangsforholdene på stationen.
Banedanmark får ny direktør for Vedligehold
Nicolai Smidt Sigsgaard bliver ny direktør for Vedligehold i Banedanmark.