Aktuelt

Aarhus H: Ombygning

Vi gør Aarhus Hovedbanegård klar til at tage imod fremtidens eltog. Derfor elektrificerer vi alle spor, fornyer og hastighedsopgraderer dem, samt udskifter gamle, analoge signaler med et nyt digitalt signalsystem. Det vil i fremtiden reducere rejsetiden, sikre flere tog til tiden og muliggøre en grønnere togdrift.

  • Hvad går projektet ud på?

    Banedanmark ombygger banen i Aarhus, da den skal gøres klar til fremtidens eltog. Vi fornyr og renoverer perroner og spor på stationen, og samtidig udskifter vi analoge signaler med et nyt digitalt signalsystem. 

    På Aarhus Banegård udføres en række tiltag herunder forlængelse af perroner, sporfornyelse og hastighedsopgradering. Undersiden af Bruuns Bro renoveres også som en del af projektet.

    Elektrificering af banen indebærer opsætning af køremaster og køreledninger, som vil bidrage til en mere stabil togdrift og kortere rejsetider. </span>Sporene sænkes under flere broer for at skabe plads til det kommende kørestrømsanlæg. 

    Fornyelsen af spor, broer og perroner er nødvendig, fordi de er nedslidte. Elektrificeringen af alle fjerntogsspor fremtidssikrer jernbanen, så vi kan se frem til kortere rejsetid, flere tog til tiden og en grønnere togdrift.

    For at sikre, at renoveringen gennemføres på den kortest mulige tid med færrest mulige forstyrrelser – samtidig med at togtrafikken, i reduceret omfang, kan opretholdes – udføres de forskellige indsatser sideløbende i det omfang, det er muligt.
  • Hvornår finder arbejdet sted?

    Arbejdet udføres i perioden fra uge 14 i 2025 til udgangen af 2026.
  • Hvor foregår arbejdet?

    Arbejdet foregår omkring og på Aarhus Banegård, ca. 4 km på strækningen mod Aalborg og ca. 3 km syd mod Fredericia. Anlægsområderne inkluderer Banegraven, Bjørnholms Allé, De Tre Broer og øvrige byggepladser: Havnen og Skanderborgvej.
  • Hvorfor er arbejdet vigtigt?

    Projektet er det sidste led i elektrificeringen af den jyske hovedstrækning fra Fredericia til Aalborg/Aalborg Lufthavn. Når projektet er færdigt, vil det være muligt at indsætte eltog på strækningen mellem København og Aalborg/Aalborg Lufthavn, hvilket vil reducere rejsetiden, sikre flere tog til tiden og muliggøre en mere bæredygtig togdrift.
  • Hvordan påvirker projektet din hverdag?

    Hvis du er nabo til banen, vil du kunne opleve, at vores arbejde er støjende og støvende. Vi kommer til at køre med store arbejdskøretøjer i sporet, og vil desuden køre til og fra vores arbejdspladser med gamle og nye materialer. Vi informerer naboer til banen om arbejdet via brev i e-boks, fysisk post og pr. sms.

    Som togpassager vil du også mærke ændringer i togdriften. Vi har ombygget spor 4-7 og bygget to nye og længere perroner, som nu er åbne for togdrift. Lige nu arbejder vi med at ombygge spor 2 og 3  og perronen her i mellem. Arbejdet medfører, at togtrafikken er reduceret med ca. 50 % i hele perioden frem til, at projektet er færdigt i slutningen af 2026. Vi anbefaler derfor, at du planlægger din rejse via Rejseplanen, som altid vil være opdateret med de nyeste ændringer.
Se beslutningsgrundlag. Øvrige dokumenter nederst på siden.
Sporene ved Aarhus H set fra luften
Video

Klar til fremtidens eltog 

Vi sporfornyer, hastighedsopgraderer og elektrificerer alle spor, samt udskifter gamle, analoge signaler med et nyt digitalt signalsystem.

Projektet i tal

1 helt nyt spor
bliver bygget (spor8)
22,8 km spor
bliver elektrificeret
330 meter
Så lange bliver de nye perroner
Aarhus H fra oven
Nyhedsbrev

Hold dig opdateret om Aarhus H

Få sidste nyt fra ombygningen af Aarhus Hovedbanegård samt invitationer til aktiviteter og events i forbindelse med byggeriet.

Tilmeld dig Nyt fra Aarhus H

Vi fornyer jernbanen

Kabeltræk om aften
Aktuelt

Elektrificeringen af jernbanen

Frem mod 2027 sætter Banedanmark strøm til store dele af banen

Læs om elektrificeringen
Trafikstyring på fjernbanen. Trafiktårn Øst.
Aktuelt

Nye signalsystemer

Frem mod 2033 ruller Banedanmark nye digitale signalsystemer ud på hele jernbanen

Læs mere om signalsystemerne
Sporsænkning

Vi fornyer jernbanen

Banedanmark gennemfører i disse år omfattende fornyelsesprojekter flere steder på jernbanen

Find aktuelt sporarbejde

Nyheder fra ombygningen af Aarhus Hovedbanegård 

29.04.2026
Tegnede kørestrømsmaster

Besøg de fantasifulde kørestrømsmaster ved Bjørnholms Allé

Søndag d. 1. marts slog Banedanmark portene op til åben byggeplads på Bjørnholms Allé i Aarhus. Over 900 borgere deltog og fik et indblik i det arbejde, som foregår bag byggepladshegnet. Et af de store tilløbsstykker var udsmykning og farvelægning af kørestrømsmaster, der nu kan opleves på byggepladshegnet.

28.04.2026
Broen L syd for Aarhus

Det nordgående spor ud af Aarhus H er nu klar til den kommende elektrificering

Det omfattende arbejde med at fjerne den gamle jernbanebro syd for Åbyhøj og etablere en ny sporføring er nu færdigt. Der er dermed skabt plads til den kommende installation af kørestrøm langs banen, og togtrafikken i nordgående retning er samtidig blevet genåbnet.

26.03.2026
Vandreudstillingen "Minder på skinner"

Aarhusianernes jernbaneminder har nået endestationen

Vandreudstillingen "Minder på skinner" er ankommet til Danmarks Jernbanemuseum i Odense.

02.03.2026
Åben byggeplads Bjørnholms Allé

En god dag bag byggepladshegnet på Bjørnholms Allé

Søndag var der mulighed for at komme ind bag byggepladshegnet og helt tæt på arbejdet med at gøre Aarhus klar til fremtidens eltog, da Banedanmark bød indenfor til åben byggeplads på Bjørnholms Allé i Aarhus. Her lagde både børn og voksne vejen forbi for at få et indblik i arbejdet og se nærmere på broen ved Kongsvang, som i øjeblikket forberedes til elektrificering.

27.11.2025
Infomøde i Aarhus Rådhussal d. 26. nov. 2025

250 borgere fik status på Aarhus H byggeriet

Fremmødet var stort, da Banedanmark igen inviterede til informationsmøde om byggeriet af jernbanen i Aarhus. Og projektet havde også en ekstra overraskelse med til deltagerne i den smukke rådhussal denne gang.

20.11.2025
Aarhus Hovedbanegård set fra luften

Oplev vandreudstillingen “Minder på skinner”

Aarhus’ jernbanehistorie fortalt gennem lokale minder.

13.11.2025

Nu arbejdes der i ydertimerne og tættere på naboerne

Arbejdet bevæger sig nu væk fra banegården og tættere på jernbanens naboer. Nogle vil kunne høre arbejdet, der også foregår i aften og nattetimerne, og de mest berørte naboer får mulighed for støjkompensation.

23.10.2025
Sporstopperen Anne i gang på Aarhus Hovedbanegård

Kæmpemaskinen Anne pakker skærver i Banegraven

Mens regnen siler ned over Aarhus, summer banegraven af liv. Under Bruuns Bro og i stationssporene tager fremtidens jernbane form - blandt andet med hjælp fra 170 ton tunge Anne.

30.09.2025
Balise

Nu digitaliserer vi Aarhus Hovedbanegård

I uge 41 begynder arbejdet med at skifte de gamle signaler ud med det nye, digitale signalsystem på Aarhus Hovedbanegård. Det nye system skal få togtrafikken til at glide lettere – og det betyder, at du som passager kan se frem til færre forsinkelser og kortere rejsetider.

29.09.2025
Velkomsthallen på Aarhus Hovedbanegård fyldt med nysgerrige borgere til åbent hus-arrangement

Aarhusiansk jernbanehistorie gennem minder på skinner

Mange har minder, der er forbundet med jernbanen i og omkring Aarhus. Minderne blev indsamlet ved et arrangement på Aarhus Hovedbanegård tidligere på året, hvor mere end 200 aarhusianere byttede et minde for et lille stykke skinne fra Hovedbanegården i forbindelse med opstarten af byggeriet.

29.09.2025
En byggeplads er ved at blive etableret ved Thomas Koppels Gade/Volume Village. Banedanmark har i alt 11 byggepladser tilknyttet projektet, og i efteråret vil seks af dem være i brug.

Banedanmark etablerer byggeplads og adgangsvej til banen

Cykel- og gangsti bliver omlagt.

29.09.2025
Sporarbejdet i spor 40 og 50, som er de to spor, der fordeler togtrafikken til spor 4-8, er også nået langt. Der mangler stadig en vigtig milepæl i at få etableret de sporskifter før stationsområdet, der skal koble sporene sammen.

Sporfornyelsen på Aarhus Hovedbanegård tager form: Se udviklingen siden maj

Arbejdet med at bygge de nye spor og perroner på Aarhus H skrider hastigt fremad. I maj 2025 var skinner, sveller og ballast fjernet i spor 4-7, og hele området var gravet op.