Overkørsler på Vestbanen får bomme og bliver mere sikre
På den 38 kilometer lange strækning mellem Varde og Nørre Nebel opgraderer Banedanmark nu overkørslerne fra gammel relæteknologi til moderne fuldelektroniske overkørselsanlæg. Otte af overkørslerne får desuden bomme, så alle de 13 overkørsler har bomanlæg, når projektet er afsluttet i 2026.
"Ved at opgradere med bomanlæg bliver overkørslerne mere sikre for trafikanterne, der skal krydse jernbanen. Og opgraderingen til fuldelektroniske overkørselsanlæg betyder, at driften bliver endnu mere stabil, og at Banedanmark hurtigere kan skaffe reservedele, når en komponent skal udskiftes," siger Anette Dam Larsen, projektleder i Banedanmark.
Tre af de overkørsler, der allerede har bomanlæg, får stibomme over cykelsti eller fortov, der går gennem overkørslen. Herudover bliver fem overkørsler nedlagt, og trafikken vil blive ledt gennem de tilbageværende overkørsler.
De resterende 10 overkørselsanlæg på banen, der alle ligger tæt på stationerne, får forlænget deres levetid, indtil de også skal udskiftes. Når det er afsluttet, vil sikkerheden være forbedret på alle Banedanmarks overkørsler på Vestbanen.
Sikkerhed og fremtidssikring
De forberedende arbejder er i gang, og udskiftningen begynder i sensommeren og det tidlige efterår, og i 2026 vil arbejdet i alle 13 overkørsler være færdigt.
De første tre overkørsler, der bliver ombygget, er overkørslerne ved Hyllerslev Station, ved Kjelstvej nær Oksbøl og ved Nymindegabvej lidt sydøst for Nørre Nebel. Førstnævnte får et bomanlæg, hvor der tidligere kun var advarselsanlæg, mens de to andre får en ekstra stibom. Overkørslen ved Nymindegabvej opgraderes desuden fra halvbom til helbom. Arbejdet i disse tre overkørsler er færdigt i år.
I år nedlægger Banedanmark også den første af de fem overkørsler, der skal nedlægges.
Samarbejde på tværs
Projektet gennemføres i tæt samarbejde mellem Banedanmark, Vestbanen A/S, Midtjyske Jernbaner og Varde Kommune.
Vestbanen A/S ejer jernbanen mellem Varde og Nørre Nebel, mens GoCollective står for togtrafikken på banen. Banedanmark har ansvaret for de sikrede overkørsler på strækningen, og Midtjyske Jernbaner har ansvaret for den resterende infrastruktur.
Fakta
Banedanmark skal blandt andet:
- Opgradere og fremtidssikre 13 overkørsler med ny teknologi
- Nedlægge fem usikrede overkørsler
- Forlænge levetiden for de sidste ti overkørsler, der bliver opgraderet senere
- Udføre gravearbejde langs sporet og omkring de enkelte overkørsler
Læs mere om arbejdet på Banedanmarks hjemmeside.
Kontaktinformation
For yderligere informationer kontakt Banedanmark Presse på tlf. 82341313 eller mail presse@bane.dk.
Strøm og sikkerhed
Der er strøm på køreledningerne - også når toget holder stille.
Læs om farerne ved strømmen
Når du skal krydse jernbanen
Læs om, hvordan du krydser jernbanen sikkert og lovligt.
Sådan krydser du banen
Strøm og sikkerhed
Der er strøm på køreledningerne - også når toget holder stille.
Læs om farerne ved strømmenSkinnetype er årsag til fejl på København – Ringsted
Banedanmark har identificeret fejl på særlig skinnetype på København – Køge Nord – Ringsted. De opstår, fordi godstog ikke giver skinnerne tilstrækkelig belastning.
Banedanmark er gået i gang med at elektrificere jernbanebroen over Limfjorden
Elektrificeringen af jernbanebroen over Limfjorden er skudt i gang. Arbejdet fortsætter i 2027, hvor broen kan blive Danmarks første elektrificerede klapbro.
Fynske overkørsler fornys i forbindelse med nyt signalsystem
Trafikanter, som skal krydse Svendborgbanen, bliver mødt med helt nye overkørselsanlæg. I forbindelse med installeringen af det nye digitale signalsystem er sikkerheden i en række overkørsler blevet opgraderet.
Den nye gangbro ankommer til Hillerød Station
Som en del af ombygningen af Hillerød Station løfter Banedanmark i weekenden den nye gangbro på plads. Broen, der er det største element i hele stationsombygningen, åbner den 12. oktober.