Sønderjysk drejeskive fylder 100 år

I år er det 100 år siden, at drejeskiven på Padborg Station blev installeret. Drejeskiven, som er den største i Danmark, vidner om Padborg Stations spændende jernbanehistorie som en vigtig grænsestation.

"Drejeskiven i Padborg står som et klart symbol på et stykke dansk jernbanehistorie. Og så er det ret fascinerende, at noget, man lavede for 100 år siden, stadig fungerer den dag i dag, selvom den i dag kun bliver brugt ganske lidt og kun til arbejdskøretøjer," siger Svend Erik Gaardmand, der er fagspecialist i Broer & Bygninger i Banedanmark.

Hvis du prøver at forestille dig et damplokomotiv foretage en u-vending, er det let at forstå, hvorfor en drejeskive er smart. Drejeskiven bruges nemlig til hurtigt at vende lokomotiver eller arbejdskøretøjer, så der ikke skal store omveje til at lave vendinger eller rangeres unødigt rundt. Drejeskiven virker på den måde, at man kører et lokomotiv ind på en svingbro over en rund grav. Broen kan dreje rundt, så lokomotivet kan blive peget i en ny retning. Enten tilbage ad samme spor eller ind i remise – en slags garage for tog.

Drejeskiver var således en fast bestanddel på endestationer og større togstationer med depoter til at opbevare materiel, indtil det med de nyere dieseltog i 1950-60’erne blev muligt for togene at køre lige godt i begge retninger.

Markant udvikling af Padborg

I Padborg blev drejeskiven installeret i forbindelse med, at Padborg Station efter Genforeningen i 1920 gennemgik en omfattende renovering. Den nye grænse mellem Danmark og Tyskland gik nu syd for Padborg, hvilket fik stor betydning for Padborg – ikke mindst som stationsby.

I perioden 1921-1927 blev Padborg Station renoveret, og det er også i den periode, at drejeskiven netop her kan dateres til 1925.

"På det tidspunkt ændrede Padborg Station markant karakter fra at være en lille gennemkørselsstation til at blive en stor og vigtig grænsestation med meget godstrafik, og i de følgende år fik det byen til at vokse kraftigt med toldvæsen, politi, handelsliv og skole," fortæller René Shrøder Christensen, der er historiker ved Danmarks Jernbanemuseum.

I dag er drejeskiver ikke en nødvendighed på det danske jernbanenet, og der er derfor kun to tilbage på det statslige jernbanenet. Men i Padborg og Nykøbing Falster findes de altså endnu.

"I disse år gennemgår den danske jernbane store forandringer med digitalisering og elektrificering, og i det lys er det fascinerende at blive mindet om, at vores jernbane står på et solidt fundament af holdbarhed og funktionalitet, som er blevet lagt for mere end 100 år siden – og som delvist stadig består i dag," siger Svend Erik Gaardmand fra Banedanmark.