Aktuelt

Østerport-Holte: kørestrømsfornyelse

I perioden 2026-2029 skal kørestrømsanlægget på S-banen mellem Østerport og Holte fornys. Det betyder, at master, ophæng og køreledninger skal skiftes ud for at sikre en stabil drift i fremtiden.  

  • Hvad går projektet ud på?

    Banedanmark kørestrømsanlægget mellem Østerport og Holte. Det betyder, at master, ledninger og andre elektriske komponenter skal udskiftes. 
  • Hvornår finder arbejdet sted?

    Arbejdet udføres i flere etaper over en periode på 4 år af hensyn til togtrafikken på den travle S-banestrækning
  • Hvor foregår arbejdet?

    I 2026 arbejdes der på strækningen ml. Nordhavn-Svanemøllen, i 2027 arbejdes der mellem Lyngby – Holte og projektet afsluttes i 2028-2029, hvor der arbejdes ml. Svanemøllen-Jægersborg på den centrale strækning omkring Østerport. 
  • Hvorfor er arbejdet vigtigt?

    S-banestrækningen ml. Østerport og Holte har været i drift siden 1930'erne, så kørestrømsanlægget har efterhånden mange år på bagen. Anlægget skal udskiftes, så det lever op til nutidige standarder og for at sikre en stabil drift i fremtiden. Det nye anlæg har en forventet levetid på 50 år.
  • Hvordan påvirker projektet din hverdag?

    Arbejdet udføres primært om aftenen og i forårets helligdagsweekender af hensyn til togtrafikken på den travle strækning. Som nabo til banen vil du kunne opleve øget aktivitet i sporet og støj i forbindelse med arbejdet aften, nat og weekend. Arbejdet flytter sig dog løbende på strækningen. Af hensyn til naboer til banen bliver fundamenterne til de nye kørestrømsmaster ”stampet” ned - en metode der reducerer støjgenerne for naboerne til banen. Naboer vil modtage mere information via brev og SMS, når arbejdet nærmer sig.

    Som togpassager kan der være ændringer i togtrafikken aften, nat og weekend. Når arbejdet nærmer sig kan togpassagerer finde mere information på Rejseplanen og på DSB's hjemmeside. 
800+
køreledningskonstruktioner og tusindvis af elektriske komponenter skal udskiftes
33 sporkilometer 
kørestrømsanlæg skal udskiftes
50 år
er (minimum) den forventede levetid på det nye anlæg

Billedserie: Ophængning af køretråd på Nordhavn Station

Læs mere om vores sporarbejder

Sporarbejde på Nørreport

Når vi arbejder i sporet

Der kører tog 24/7 på den danske jernbane. For at kunne forny og vedligehold banen er det derfor nødvendigt at spærre sporet.

Læs mere om sporspærringer
Banen i skumringstid

Når vi åbner igen efter sporarbejde

Vi tjekker arbejdet for at sikre din sikkerhed

Læs om hvad vi tjekker

Seneste nyt om sporarbejder