Natur og miljø

Før politikerne træffer beslutning om et anlægsarbejde af en karakter som Ringsted-Femern Banen, foretages der nøje undersøgelser af naturen langs banen. Her kortlægger biologer og botanikere forekomsten af sjældne dyr og planter for at vurdere, hvordan vi kan gennemføre projektet, så vi begrænser konsekvenserne for naturen og undgår at påvirke naturområder og dyrearter, der er beskyttet af EU-lovgivningen.  
 
Foruden den nødvendige inddragelse af areal til den kommende bane er der flere andre forhold, som kan påvirke dyrearterne, for eksempel støj, fældning af træer, eller hvis ler og jord bliver skyllet ud i vandløbene. 

Faunapassager
For så vidt muligt at undgå at dyr bliver dræbt af forbipasserende tog, anlægger vi med passende mellemrum faunapassager under banen. Når banen bliver udvidet med et ekstra spor mellem Vordingborg og Holeby, og togene kører med højere hastighed, bliver det nødvendigt med yderligere faunapassager - i alt bliver der anlagt 28 nye faunapassager på Ringsted-Femern Banen. 

Faunapassage
 
Faunapassagerne er af forskellige typer, idet der skelnes mellem paddepassager, passager til små og mellemstore pattedyr og passager til store pattedyr.
 
Faunapassager er mest effektive, når de anlægges i forbindelse med eksisterende, naturlige ledelinjer som levende hegn, skovbryn og vandløb. Visse steder planter vi træer og buske eller opsætter vildthegn og paddehegn for dyrene.

Vandhuller
Vi laver nye vandhuller, hvor vi nedlægger vandhuller, eller hvor der sker generelle forringelser af levesteder. Erstatningsvandhuller kan kompensere for jernbanens påvirkning af padder og flagermus, fordi de inden for en kort årrække kan udvikle sig til egnede levesteder for padder og jagtområder for flagermus. 

I de tilfælde, hvor vi nedlægger vandhuller, eller levesteder og spredningsmuligheder generelt bliver forringet, etablerer vi erstatningsvandhuller med en vandflade på 300-500 kvadratmeter.
 
Et vandhul, som er egnet til padder, er relativt lavvandet, så store fisk, der spiser paddernes haletudser, ikke kan trives der. Bredderne skal være flade, så padderne har let ved at komme op på land, når de skal yngle.

Markfirben
Flere steder på strækningen er der registreret markfirben. Banedanmark etablerer derfor nye biotoper på sydvendte skråninger, hvor markfirbenene får nye hjem i sand- og stenblandet jord. Da firbenene trives bedst i fuld sol, bliver skråningerne kun beplantet med enkelte spredte buske.


Flagermus
Flere arter af flagermus bruger gamle, hule træer som ynglested eller overvintringssted og er derfor truede, hvis vi fælder træerne.

Derfor rykkede biologerne ud i april 2010, hvor der endnu ikke var blade på træerne, og det var let at se, om der var hule træer.

Senere på året vendte biologerne tilbage til de områder, som var mulige tilholdssteder for flagermusene. Her blev forekomst og flyveruter for flagermus nærmere undersøgt ved hjælp af ultralydslytteudstyr.

Banedanmarks arbejdsarealer bliver så vidt muligt placeret, hvor de ikke generer flagermusene. Er det nødvendigt at fælde træer, som er flagermusegnede, sker fældningen i september og oktober, hvor dyrene endnu ikke overvintrer, og hvor ungerne er fløjet fra reden. Desuden opsætter vi flagermuskasser som kompensation og flagermusskjul under broer.
EU logo